stevne, Kongegrand (Stændersamling); hvórt (oldn.
hvaart, hvad af flere); Hansel, Overdragelse (jfr. oldn.
handselja), hallen (om trøsket Træ), til Hjælper (oldn.
til hjaalpar), hægen (af oldn. hagr) behagelig, som
falder lett osv. Hjønn, Horn, howsom, (høvisk), houroe
eller hugroe sig, more sig, høtt, (oldn. haatt, højt), hvenner
(hvenær) naar. jatte (oldn. jaata, samtykke), javn,
jevn, enne (oldn. eingi, ingen). Karm. Kløve (Afbyg, en
Kove i et Hus). Loft (oldn. Lopt, udt. Loft). kvonner,
Koner (Kvennær). Kuen’, Kone. Kaalgaard (Hauge),
kaut (kaatr), knøv (knoefr) villig, rask, Kaad (Kot), Kaadner,
Husmand, Inderst. Kol (Kul), Pong (Pung), Kold
(Kuld), Knyste, Smaahoste. Kungen, Kongen. Kelde,
(Kilde, Brønn). Listle, varlig Løggel (Æykill) Nøgle.
Lind, linne, smidig. Løsot (Ladhed). Lowning (Lunhed,
af Logn). Leev, Leeve (leif, Brødleev). Lime; Lite,
E-liggen (at likum) alligevel. Lildom, Lidenhed, ogsaa
Lilling; Maal (svenst Moln, tykk Sky). mude, (muta)
bestikke. Mold, Muld; mulle (mylre); merksom; møgel
(mykill), megen, ogsaa møjel. Mjøll, Mjølk, Mjelk.
Nærhands, næsten. Nadver (ulige Former). Nannest
(Namnest). Nuster (af gnesta), en lynsnar Rdrelse.
Rywling (Rivelse). Rennel (sv. rennill) Renne; rowe
sig (roe sig, more sig), role. Stavn (Hovedgaard, Hovedparcel
af en Ejendom) Sognefast, (hjemstavnsberettiget)
stout; svimle; Svarrir (Drejer, af oldn. sverfa, jfr. Svensk
og N. Svarver), sønne (oldn. synja, afslaa), synnen,
(kkostbar, tilbageholden), Solrøst (af røst, Rast, Hvile).
Dagset, spilsom, Staakel (Stafkarl). Resel (Reiseøl);
raj (oldn. hradr, snar, rask) for rad. Slidning, Langdrag,
snutte (af snøtr) vittig, snu. Sankels, Samenkomst,
skill-a-grawes, skill-a-kend, (serskilt graven, kjend,
adskild), slægen (af slagr), sløj, langsom, sløv; sansom;
satt (jfr. oldn. saddr) mett; Svønn, Svenn; Svalle, sval;
Side:Folkevennen 1863.djvu/109
Utseende
Denne siden er ikke korrekturlest
105