land selv af omkring 240,000 Indbyggere eller rettere 255,000 naar man regner med de Ud- og Indøer (Enclaver) som høre til kongerigske Hereder. Tydsk har 13 i Tid, Rum og Tal).
For at Leserne kunne see, hvorledes vort Nordmaal har hevdet sig i sit søndre Grenseland under den mangeaarige Strid med en overmægtig Granne, give vi nedenfor nogle Maalprøver, som vi troe, skulle sanne det, at Maalet i sit Væsen og i sin Grund er nordisk. Maalemnet, det er Ordene; Udtalen og Bøininger skifte i hvert Tungemaal med Tid og Sted, ligesom Bogmaalets Retskrivning. – Bedst er det at lese højt opp for sig disse Maalprøver, da de see meget mere fremmede ud for Øjet, end de lyde for Øret.
Aller, aldrig. Arl, aarle. Aabod. Age, og (agede). Amon, (i Morgen, jfr. oldnorskt à Morgun). Adelvej, Hovedvej. Aussel (Tilvext af oldnordisk oexl). Bryn’, bryne, hvesse. Boskop, Buskap. Bæsning, Spiltoug, af Baas. Baan, Børn. Buend, (gamelnordisk Buandi), Fleertal Buende, Bonde. Bond, Bund, ber, bær, bedre, bet. Davre, Dovver (Dagord, Dugurd). Forholdsordet aa settes gjerne isteden for Bogmaalets paa, baade for sig selv og i Samsetning. Dygd, (Dyd). Drytt og Drøtt, (drygt). Dvelsk (af dvelja, langsom, dorsk, nedrig). Dyft (djupt). Ærrel, Arveøl. Eld, (Ild). Ettenon. Etter (stundum = atter, jfr. oldn. apter), elavv (ved Lag, ved den Tid, da). Fikke (Lome, jfr. gammelnorsk fiki), fatte (oldn. faatoekr, fattig), fige (fykjastt) deraf nyfigen; feig, Dødsens; faakynnelle (faakunnugr); kraa, fra; folksom, framele; framsom; faasinn, sjelden (Oldn.) og jessin (ett sinn). Gliks (af glikr, Oldn. jfr. Tydsk gleich). Gjald, Gjeld; gild; génst (sv. genast, strax); Gæfning, en Gjeft, saameget, som gives Fæ i eet Et-Maal; Grande-
