Emne, til førnevnde Bøger og de Skrifter, der serlig omtale Sønderjyllands Folkelighed, især Allens Hovedverk (det danske Sprogs Historie i Sønderjylland 2 Bind med 4 Sprogkaart og mange Maalprøver), Hagerups om Angelmaalet, Marckmanns Udtog af Allens Bog o. s. v.)
I vestdanskt Landsmaal lyder l fyldigt, næsten som vort østlandske, og gaar i de sønderjydske Bygdemaal næsten i Eet med r, ligesom i nogle østnorkske Dølemaal. R udtales paa Sønderjydsk ogsaa meget fyldigt med et Slag af den tykke Tunge opp imod Gomen; Nordjyden udtaler dette Bogstav med Tungkodden imod Tenderne eller Formunden og med en haard, rullende Lyd.
Nord- og Sønderjyderne ere jevngode med vore Thrønder om at hugge af den tonløse Selvlyd i Enden af Ord og sige kjør’, lær’, int’, ilt’, ligg’, kast’, den lang’, lengst’, yngst’, Pæeng’. Saaledes kaste de bort e’t i Enden af Ord paa els; og sige: Bakkels, Vekkels, Smørels, Yssel (Yrsel).
Det tydske Maal, der tales i en Tredjedeel af Landet, er ikkun medfødt Modersmaal for Folket i den gamle Udmark søndenfor Slien og Danevirke og imellem Egernfjord og Treenen, som for største Deelen først er ryddet, dyrket og bygd i de sidste 500 Aar. Men Tydskmaalet har deels ved den indflyttede holsteinsle Adels Vold og Magt, deels ved List og Lokkelse faaet Overtaget mod Vest i det gamelfrisiske Landskab Eidersted og mod Nordøst over den 412 □ store Halvø Svansø, som var oprindelig dansk og nu teller omkring 10,000 Indbyggere. Paa den anden Leed har Dansken vunnet et nytt Omraade derved, at 10 nordfrisiske Sogne med i det mindst ligesaa mange Indbyggere som Svansø, af sig selv have gaaet over til Dansk. Der tales saaledes i hele Jylland med et Folketal af 1,113,720 Indbyggere Tydsk af en Ottendeel eller 130 til 140,000 og Frisisk af 30,000, men Dansk af 943,000 Indb. (i Sønderjyl-
