teren slutter derfor, at Dannelsen af Sukker i Planterne væsentlig staar i Forhold til den Varme, som de faa.
Alle disse Egenheder ved Plantevæxten i Norden, den hurtigere Modning, Frøenes forøgede Størrelse og Vægt, Planternes forholdsvis større Rigdom paa Farve- og Kryderstof, tror Forfatteren ikke kan tilskrives nogen anden Indflydelse end den, at Lyset heroppe virker længere paa Planterne; og „det er denne Lysets Virksomhed, i Forbindelse med den af Golfstrømmen foraarsagede mildere Temperatur, der ligger til Grund for, hvad der ellers er ganske exempelløst, at Havren her bliver moden indtil den 69de Bredegrad, Rugen indtil 693, og Bygget indtil den 70de Bredegrad, og ikke blot det, men at deres Dyrkning her endog viser sig fordelagtig, medens der ikke gives noget andet Sted paa Jorden saa nær Polen, hvor det vilde lykkes at faa dem modne.“
Forfatteren tænker sig vistnok med Grund Muligheden af, at flere af disse Erfaringer, foruden den Interesse, de have i videnskabelig Henseende, ogsaa kunne komme til at faa nyttig Anvendelse i det praktiske Liv. Det samme tør man vente sig af flere andre Forsøg og Erfaringer, hvorom Bogen giver Oplysning: saaledes Dyrkningen af nye Væxter i Egne, hvor de hidtil vare fremmede, og hvis Vejrforhold de i Almindelighed ligge under for, forinden de ligesom ere blevne tilstrækkkelig hærdede: det, som man kalder Væxternes Akklimatisering. Som Planter, hvormed dette især er lykkedes, nævnes Majs og Guldregn. Om Majsen tror han dog ikke, at den nogensinde for Kornets Skyld vil kunne dyrkes med Fordel i det Store i Torge; derimod nok, at man i de varmeste Dele af Landet, hvor Nattefrosten sædvanlig først plejer indtræde sidst i Oktober, muligens med Held vil kunne komme til at dyrke nogle af de større amerikanske Afarter som Grønfoder. Guldregnen er en Buskvæxt, der er berømt for sin Skjøn-
