hed; de hyppige Forsøg, som have været gjorte for at faa den indflyttet, have gjerne endt med, at de unge Træer ere gaaet ud strax den første eller anden Vinter, naar de ikke have staaet særdeles vel beskyttet. For nu at akklimatisere den, har Forfatteren indokuleret den paa en anden Art af samme Planteslægt, som gror almindelig i Haveanlæg her i Landet, og derved vundet Frø, af hvilke igjen Planter, der kunne taale Vinterkulden, ere fremspirede.
I et Tillæg til Bogen har Forfatteren endelig stillet sammen, hvad han ved egen og Andres Flid har fundet i vore gamle Love og historiske Skrifter om Jordbrug og Havevæsen her i Landet i gamle Dage. Denne Del af hans Skrift vil vel forholdsvis have meget mindre Interesse for Fremmede end for Forfatterens egne Landsmænd, og derfor lader han ogsaa i disse Dage denne Del af sit Arbejde trykkes paa Norsk i Christiania illustrerede Nyhedsblad. Flere af de i gamle Dage brugelige Redskaber findes ogsaa aftegnede, for det meste efter Sager, som endnu haves paa Universitetets Musæum for Oldsager. Det viser sig, især af hvad afdøde Rigsarkivar Lange i sin Bog om de norske Klostere har oplyst, at det især var Munkene, som dreve paa Havedyrkning i de Tider. Forøvrigt udleder Forfatteren af de ikke faa Oplysninger, som han har samlet, at Agerdyrkning og Jordbrug i den norske Oldtid stode paa et langt højere Trin, end man nu i Almindelighed gjerne vil tro. Den Omstændighed, at der i en Mængde af Lovene tages Hensyn endog til tilsyneladende meget ringe Ting vedkommende Agerdyrkning og Fædrift, vidner om en stor Opmærksomhed for disse Næringsveje og fuld Erkjendelse af deres Vigtighed.
Medens saaledes Schübeler i dette Skrift har givet vigtige Oplysninger om de dyrkede Væxter her i Landet, har i Løbet af forrige Aar (1861) en anden norsk Botaniker, Professor Blytt, begyndt Udgivelsen af „Norges
