Under sine Rejser i Udlandet var Forfatteren bleven
opmærksom paa, at mange Grøntsager og krydrede Urter
der ikke havde en saa stærk og krydret Smag som hjemme;
Jordbær og Gravenstensæbler fandt han ligeledes mindre
aromatiske end hjemme. Andres Erfaringer og flere almindelig
bekjendte Omstændigheder bekræfte Forfatterens
Iagttagelse. Multebær fra Nordland ere mere aromatiske
end de, der voxe længere syd i Landet. Ved Christiania
Dampkjøkken, fortæller Forfatteren, er der en dansk
Overkok, som i længere Tid havde været ansat ved en lignende
Indretning i Kjøbenhavn, og som gik frem paa den
samme Maade ved Madens Tillavning her, som han ved
Erfaring havde fundet tjenligst i Kjøbenhavn. Til visse
Portioner af de forskjellige Supper og andre Retter tog
han saaledes den samme Mængde Selleri- og Petersillerødder,
Løg, Purre, Gulerødder osv., som dernede. Men der
hørtes strax almindelig Klage over den altfor stærke Smag
af Grønt og Kryderi i denne Mad. Der blev endog skrevet
i Bladene derom, og man maatte derfor tage mindre Portioner
af disse Ting, indtil Folk blev fornøjet. Men da nogen
Tid efter Gartnerne i Christiania forhøjede sine Priser paa
saadanne Ting, begyndte man til Dampkjøkkenet at forskrive
Grøntsagerne fra Kjøbenhavn. Da viste det sig imidlertid,
at disse ikke forsloge til at give Maden den sædvanlige
Smag, og Kokken maatte atter anvende de samme Mængder,
som fra først af, da man brugte hjemmeavlede Sager, havde
vist sig at være for store.
Medens der saaledes er Grund til at tro, at den krydrede Smag af Urterne i Regelen er større, naar de avles nordpaa, forholder det sig omvendt med Sødmen i de forskjellige Frugter. Denne aftager mærkelig, jo længere mod Nord Planten voxer, og paa samme Sted bliver den højst forskjellig, eftersom Sommeren er kold eller varm. Forfat-