hjemsendt fra Gaustad Sindssygeasyl. Fra Senjen have vi ogsaa allerede i det Foregaaende seet et Exempel paa Udbrud af Sindsforvirring, blot som Følge af, at Vedkommende havde været Vidne til saadanne Henrykkelser. I det Hele erfarede jeg, at Sindssygdomme som Følge af religiøst Sværmeri have været overordentlig hyppige i Finmarkens Amt i de senere Aar. Paa Tromsø Sygehus, hvor man ellers kun sjelden og i yderste Nød modtager Sindssyge, var i de sidste 5–6 Aar bleven indlagt 30 Sindssyge. Kun hos 20 af disse kunde Aarsagen med nogenlunde Paalidelighed udfindes, men af disse 20 maatte den hos 15 sættes i Forbindelse med de religiøse Bevægelser. 6 af disse 15 vare Dissentere og af dem havde igjen 2 været Prædikanter. Ialt kunde jeg i Finmarkens Amt i 88 Tilfælde af Sindssygdom faa nogenlunde sikre Oplysninger om Aarsagsforholdene, og det viste sig, at 44 af disse Tilfælde stode i Forbindelse med de religiøse Bevægelser. Hvor meget stærkere og mere indgribende disse have været i Finmarkens Amt end i Nordlands Amt, kan skjønnes deraf, at i dette sidst nævnte Amt fandt jeg af 43 Tilfælde, som bleve tilstrækkelig oplyste, kun 5, hvori religiøse Bevægelser kunde skjønnes at have foraarsaget Sindssygdommen. Men herved maa dog atter mærkes, at den korte Tid, som jeg havde til min Rejse, nødte mig til at gaa forbi de to Prestegjeld i Nordlands Amt, Ofoten og Lødingen, i hvilke netop de religiøse Bevægelser i Nordland synes at have været stærkest.
Sindssygdomme efter religiøse Indflydelser pleje gjerne, dels efter Maaden, hvorpaa de Syge ere blevne paavirkede, dels efter de Syges forskjellige Natur, enten at ytre sig med en dyb Tungsindighed og en til Fortvivlelse stigende Frygt for evig Fordømmelse, eller et overspændt Vanvid med hovmodige Indbildninger. Medens jeg paa et andet Sted har sagt, at den først nævnte Form er ulige hyp-
