riet indsniger sig, denne Uskik, som ufravigelig har Usædelighed i sit Følge. Men den sørgelige Tilstand i sædelig Henseende i de mere fremskredne Nabobygder Sogn i Syd og Romsdalen samt Nordmøre i Nord staar, synes mig, som Varsel om, hvordan det kan gaa, naar en ny Tids Aand bryder ind over de gammeldags Bygder, og der ikke strax indføres tidssvarende Reformer i Huslivet og Bygdeskikken.[1]
Medens vi i Smaalenene saa et Exempel paa, at Fjøs-Skikken kan have hersket i Bygder, hvor der nu næsten ikke er Spor af den, tør der dog ogsaa være Egne, hvor den aldrig har hersket, ialfald ikke paa langsommelige Tider – jeg mener de ydre Bygder af Christiansands Stift, fra Jæderen og øst over. Og Aarsagen tør have været, at Fæhusene paa denne Kant af Landet fra Fortiden af
- ↑ Gaar jeg Rækken af Provsti-Distrikter igjennem fra Syd mod Nord, saa finder jeg Tallene for 1) Nattefrieri (1857) samt for 2) Sædeligheds-Tilstanden (1851–55) at være som følger:
1. 2. Indre Sogn 30 71 Ytre Sogn 47 Søndfiord 9 21 Nordfjord 14 Søndre Søndmøre 19 Nordre Søndmøre 24 34 Romsdal 66 Nordmøre 76 I de tre midterste Bygdelag er Sædeligheds Tilstanden ulige bedre end i Nabobygderne norden- og søndenfor; der er ogsaa mindst af Natteløberi. – Men hvorledes Natteløberiets Uskik hænger sammen med eller er opkommen ved Fjøs-Skikken, det kan sees af udførligere Skildringer netop fra Sogn i min Afhandling om Sædeligheds-Tilstanden i Norge, Christiania 1859, Skildringer af Mænd paa selve Stedet, f. Ex. Side 78 flg.: – – Naar nu Pigen er bleven konfirmeret og skal deltage for Alvor i de tungere hus-
