skyeligheder, der ikke lade sig fortælle, skulle være opstaaede i Hammerfest uden Grund.
De fra søndre Senjen omtalte „Henrykkelser“ have i flere af Prestegjeldene der, saaavelsom ogsaa i Ofoten, det nærmeste Prestegjeld i Nordlands Amt, gaaet som en Farsot over Bygderne; og her var det for en stor Del Norske, som bleve grebne af Bevægelsen. I Trondenæs forsamledes ved Juletider 1856 Mænd og Kvinder, Voxne og Børn om Natten i Hobevis og hoppede omkring under Skrigen og idelig Gjentagelse af de Ord: „Herren forbarme sig over os“, indtil de tilsidst laa spredte omkring paa Marken. Nogle vare besvimede, Andre lyttede til „Aabenbaringer og Spaadomme“. I enkelte Øjeblikke laa de Syge i stærke Krampetrækninger, og antoges da at staa under de onde Magters Indflydelse; til andre Tider laa de stille hen, med Opmærksomheden fæstet paa sine Drømmebilleder. En Mængde Børn var her draget med ind i Bevægelsen. Det blev almindeligt at udspørge dem og paa denne Maade lokkede man dem da videre ind i de, halv vilkaarlige, halv uvilkaarlige Fantasier. Mange af dem have for- øvrigt senere tilstaaet, at de forstillede sig. Ogsaa her gjaldt det navnlig at faa vide, hvem som blev seet i Himmerige og hvem i Helvede, og Svaret rettede sig gjerne efter den Grad af „Vækkelse“, som Vedkommende havde Ord for; især gik det da ud over dem, som ikke delte den almindelige Beundring for disse „benaadede Aandelige“. Det var ikke engang altid uden Fare at vedkjende sig dette. I Naboprestegjeldet Ibestad læste jeg saaledes i Sorenskriverens Forhørsprotokol følgende Tildragelse:
Paa Gaarden V. tjente i 1858 en Pige, som oftere havde været i en saakaldt henrykt Tilstand, saa at hun lige indtil 2 Dage laa bevidstløs uden at nyde noget. Der gik da Budsendelser omkring og Folk forsamledes omkring hende. En Familje paa G. havde ikke villet følge disse
