udmattede om paa Gulvet, Mænd og Kvinder om hinanden, og i den derpaa følgende, sandsesløse Tilstand, under hvilken det fortaltes, at de ofte ikke følte Naalestik, er det da, at „Synerne“ især opstaa. Dandsen ansees som et Tegn paa, at Foreningen med den hellige Aand er bleven fuldstændig; og som en særlig Naadegave følge derefter „Aabenbaringerne“. Aanden tænkes ogsaa at kunne meddele sig ved en legemlig Berørelse fra dem, som have den i Overflødighed, til dem, som mangle den; saaledes fortalte en norsk Kone, der væsentlig af Nysgjerrighed havde indfundet sig i en af Forsamlingerne, at Kvænkonerne til dette Øjemed strax havde hængt sig om og paa hende, medens de udførte sine Bevægelser.
Paa det, som hidtil er fortalt, lægge Deltagerne i Almindelighed selv intet Dølgsmaal; dette hænder dog, og Presten i Lyngen fortalte, at han nylig under en Skolekommission i Langfjorden havde irettesat Beboerne der for dette Uvæsen i deres Forsamlinger og faaet til Svar, at han ikke skulde tro Alt, hvad der blev fortalt ham; ikke desmindre blev samme Dag, strax efter hans Afrejse, en saadan Forsamling afholdt. Men der er en anden, meget mørk Side ved disse Forsamlinger, som paa Grund af sin Natur bliver indhyllet i den størst mulige Hemmelighedsfuldhed og som det derfor ikke er let at faa bevist. Baade Presten og Byfogden i Hammerfest erklærede sig ubekjendt med, at der fandt Usædelighed Sted under disse „Andagtsøvelser“, og antoge Rygterne derom for løse og ubevislige. Men der var dog En, som Presten erklærede for fuldkommen troværdig, og som fortalte mig, selv at bære bleven Øjenvidne til, at Dandsen udførtes af en nøgen Mand, i selve Forelæserens og hans Hustrus Nærværelse. Om Læserforsamlinger i Sverige er det samme oplyst; og jeg anser det ikke for rimeligt, at de mange Rygter om Blottelser i disse Forsamlinger, om Udslukning af Lysene og om Af-
