Loft over Stuen, med Vindue i Langvæggen, hvorhos det ogsaa ligesom i Mandalen er blevet mere og mere almindeligt at have „Nystue“ paa den anden Side af Forstuen.
Med alt dette kan jeg dog ikke sige, at den mandalske Stueform grændser lige hen til den jæderske. Siredalens Huse mangle og have altid manglet nogle af hin Stueforms Eiendommeligheder. I Siredalen staar Kakkelovnen i Stuen ikke i det fremre, men i det bagre Hjørne; her ved Bagvæggen bliver da kun Rum for en Seng, ikke for to; Sengeskabet kjendes ikke her, og paa dets Plads er i bedre Huse gjerne Dør til et „Le-Kammer“ (Side-Kammer).
Som i Siredalen, saa mener jeg at Bygningsskikken omtrent er eller har været i største Delen af det prikkede Strøg paa Kaartet Fig. 89.[1] Der er kjendelig Forskjel
- ↑ Som et mærkeligt Træk kan jeg saaledes anføre om Lyngdals-Egnen, at friske Spor af eller Mindelser om den fordums Røgstue (Arestue), findes ikke alene gjennem hele Lyngdalen, men ogsaa i Herred Hovedsogn ved Lyngdals-Fjorden og i Annexet Spind ude mod Havet mellem Lister og Lindesnæs: her er nemlig endnu enkelte Ildhuse istedetfor Kjøkkener. – Her faar jeg anføre en Rettelse til Side 331: den foregivne Arestue paa Tosaas i Herred, som jeg nu selv har seet, har ikke været til at bo i, men kun brugt som Kogehus. – Paa Gaarden Kvelland i Lyngdal (Aa Hovedsogn) staar et Hus med indhugget Aarstal 1730; den forstandige Bonde, som nu bor i det, Karl Kvelland, vidste at fortælle om sin Oldefader, som byggede det: han havde faret til Orlogs; da han endnu ikke havde overtaget Gaarden, og da Faderen foretrak den tilvante Hygge ved Aren i den gamle Røgstue, maatte Sønnen lokke ham med en Gave (20 Rigsdaler) og saaledes faa hans Samtykke til at bygge det nye Hus, der blev den første „Loft-Stue“ paa Gaarden og i Nabolaget. Til Huset hører en Sengebod, med Underbod og Loft, bygget af Eg, og til denne Bod knytter der sig et Sagn fra Sortedødens Tid: paa den store Gaard Kvelland var kun en frugtsommelig Kone bleven ilive, og paa Nabogaarden Fos kun en Mand; han kom
