beligheds-Synd uden Villie og Vidende. Men man skulde aflade dermed, naar man bliver advaret af Guds Ord; thi naar vi høre Ordet, er det det samme, som om Gud stod hos og advarede, hvad han ogsaa virkelig gjør.
Nu opregnes i Dagbogen en Del overtroiske Lærdomme og Forsigtigheds-Regler, som vare almindelig gjængs indtil for et Snes Aar siden og endnu for en Del overholdes, helst af ældre Folk.
1. Blandt andre Ting fra Kirken bruges[1] ogsaa Døbefadet. Der haves kogende Vand i, og nøgen maa den Syge sidde eller staa derover, med Klæder bredte over sig saaledes„ at Dampen trækker om Kroppen.
2. Viet Kirkevin bruges ogsaa i mange Tilfælde,
3. Den Syge kan stryges med Haanden af et Lig eller med Ligklæderne. Naar Lagener skulle lægges paa Lig, har man stundom klippet Faldene af, knyttet dem for en Stund om Ligets Arme eller Ben og saa taget dem af igjen og gjemt dem under Navn af Lig-Fald; i Sygdoms-Tilfælde tændes de i Ilden for at røge om den Syge.
4. For hastig paakommet Lamhed eller Værk, som ofte kaldes Dødmands-Greb, stryges med et Dødningeben. Er dette hentet fra Kirkegaarden, bør det helst bringes tilbage inden Aften; kan ikke det ske, maa der lægges noget Staal istedet. Men ofte bringes den Syge hen til Kirkegaarden for der at stryges. Forretningen maa udføres af en Ubeslægtet, En, som er vant til at omgaaes med deslige Ting.
5. Hist og her i Bygden findes visse Ting, saasom Knive, Økser, Lysestager, store stygge Birke-Knubber
- ↑ Eller vel rettere: brugtes. Men for Kortheds Skyld fremsættes Reglerne uden Hensyn til, om de nu i de allersidste Aar monne være aflagte eller ei.
