Men under saadanne Forholde vil det ofte ske, at der indgaaes meget ulige Partier, mellem unge Mænd og gamle Kvinder og omvendt, eftersom Forbindelsen kan synes fordelagtig for Levebrødets Skyld, men med mindre Hensyn til den personlige Tilbøielighed; ja, Vanens Magt gjør, at saadanne ulige Forbindelser ikke forekomme anstødelige, og den Tanke bliver lidet udviklet, at Ægteskabet ogsaa skulde være en Hjerte-Sag. Derimod vil der lettelig uddanne sig meget strænge Begreber med Hensyn til løse Elskovs-Forbindelser: hvor det ifølge Bygdens Begreb tilkommer Faderen at gifte sin Datter bort, der maa ingen Karl søge hende paa ulovlige Veie og hun ikke indlade sig med ham i Løndom; Beileren maa henvende sig til Pigens Fader, og hun maa ikke have Tanke om Andet, end at det Ægteskab er det bedste, som Faderen bestemmer for hende for at sikkre hende godt Udkomme i Verden. Men under saadan Tugt og Tvang trives Elskov kun lidet, og Elskovs-Forseelser høre til de store Sjeldenheder.
Men nu tænke man sig den Forandring foregaa i en saadan Bygd, at Leilændingerne blive Selveiere, og man vil forstaa, at dette har stor Indflydelse i flere Retninger. Selveierens Søn vil ofte paatage sig Gjæld, naar han skal overtage Faderens Gaard og løse sine Medarvinger ud, og Gjælden nøder ham kanske til at dele sin Gaard i flere Brug eller til at oplade et Stykke Rydnings-Land til en Husmand, som sætter sig ned der. Eller om han slipper at udstykke sin Gaard, saa sker det gjerne derved, at han viser en større Driftighed, saa han bliver istand til at afbetale sin
Odels-Gaard ikke havde saa let for at blive gift igjen med en Mand, hun kunde være tjent med: hendes Søn af første Ægteskab vilde engang i Tiden tage den fra ham igjen. Dette samme omtaler ogsaa Strøm (oftnævnte Værk, 1, 372), og han nævner det som Aarsag til, at mange Leilændinger lode være at kjøbe sine Gaarde.
