Gjæld, og den driftige Bonde sysselsætter og lønner flere Tjenere, Daglønnere, Haandværkere – Folk, som gjerne slutte med at blive Husmænd paa de Pladse, som enkelte Selveiere bestemme sig til at oprette i Udkanterne af deres Gaarde. Men paa disse Maader dannes der lidt efter lidt ved Siden af Selveierne en egen Klasse af Arbeidere og Rydningsmænd. – Men samtidigt hermed og i ikke mindre Maal indtræder adskillig Forandring i Begreber og Leve-Skikke. Med Exemplerne paa, at det gaar an at stifte Familie uden noget af de gamle Gaardsbrug, nemlig som Daglønner, som Haandværker, enten som „Inderst“ eller som mere selvstændig Husmand – med saadanne Exempler for Øie kan det snarere falde en Gut og en Pige ind at gjøre Aftale sig imellem om Ægteskab: der er nu flere Veie til Levebrød aabne for dem, de behøve ikke saa meget at spørge om Forældres Tilladelse, og de Ældres gamle Myndighed over Ungdommen taber sig. Længst vedligeholder denne Myndighed sig vistnok i de mere velstaaende Bonde-Familier; thi jo mere en Fader kan tilstaa eller nægte sine Børn af Gaver eller Arvemidler, desto større Indflydelse kan han udøve paa dem. Men saa er ogsaa det at mærke, at med Selveiendom følger ogsaa Uafhængigheds-Sind og Friheds-Aand og ædel Tænkemaade i Familierne, saa Bondens Sønner og Døttre nu ere mere tilsinds at ville raade sig selv i sine Hjertes-Anliggender og ikke lade sig altfor meget bestemme af Udsigten til nogle Dalers Medgift. Det kan ogsaa begribes, at naar det daglig spørges, hvorledes Husmandens Søn forener sig saa frit med den Pige, som han har fattet Godhed for, saa maa ikke Bonden vente, at hans Søn saa ganske og aldeles skal følge Faderens Raad om, hvem han skal tage sig til Hustru. Men denne Ungdommens Frihed viser sig for det Første som en Tilsnigelse, og Kjærligheds-Forbindelserne sluttes i Løndom. Dette er Oprindelsen til Nattefrieriets Skik. Men Nattefrieriet fører
