nævnes et vist Nabo-Præstegjeld) er det netop gaaet denne Vei: Medlemmerne ere lidt efter lidt gaaede ud, fordi Præstens Smag for Bøger var forskjellig fra deres, og fordi de maatte tage de Bøger, som bødes, uden selv at kunne deltage i Valget, og fordi den fastsatte, selvskrevne Bestyrelse ikke var en saadan af den Grund, at den just var den bedst skikkede dertil, og fordi den ikke kunde ombyttes med en ny, naar den var bleven sløv. Derfor ligge Bøgerne der ganske ubrugte.“
Dog, her som fast overalt er der to Skjær, som det gjælder at styre midt imellem. Paa den ene Side kunne de, som skulle danne Læsernes Mængde, blive misfornøiede, naar de ikke faa de Bøger, de helst ville .have; paa den anden Side (det har jeg ogsaa Erfaring om) kunne de private Mænd, som i den frie Forening blive valgte til Bestyrelse, efter kort Tids Iver forsømme den Orden og Nøiagtighed, som maa til her, hvis det ikke skal gaa i Skudder-Mudder.
Med Hensyn paa alt dette siger jeg saa: det var ønskeligt, om Skolekommissionerne vilde offre denne Sag nogen Opmærksomhed og ved Raad og Daad opmuntre og medvirke til Almue-Bibliothekets Oprettelse eller maaske Omordning, saa der blev Biblotheker, hvor der endnu ikke er, saa der bleve flere i Præstegjældet eller i Sognet, hvor Omstændighederne gjorde det ønskeligt, saa de bleve indrettede enten af Kommune-Bestyrelsen selv eller af frie, private Foreninger, alt eftersom den herskende Stemning og den mere eller mindre vakte Læselyst monne anvise det Ene eller det Andet som hensigtsmæssigt; fremdeles, hvor frie Foreninger, hvad enten med eller uden Skolekommissionens Medvirkning, havde indrettet sine Bogsamlinger paa en rimelig Maade; og Bestyrelsen viste Skjønsomhed i Valget af Bøger og overholdt god Orden med Udlaan o. s. v., saa det Hele kunde kaldes almennyttigt, der burde virksomme og gavnelystne Kommune-
