Hopp til innhold

Side:Folkevennen 1859.djvu/115

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
111

bestyrelser understøtte Sagen med Penge-Tilskud af Kommune-Kassen, men paa den Betingelse, at Bestyrelsen skulde indlevere en aarlig Forklaring om Bogsamlingens Tilvæxt og Benyttelse m. m., saa Understøttelsen strax kunde tages tilbage, naar det viste sig, at den ikke brugtes paa en ordentlig og nyttig Maade; endelig, naar først de sparsommelige KommuneBestyrelser (de ansees jo alle for sparsomme-lige) havde bevilget Penge til disse halv private, halv offentlige Bogsamlinger, saa kunde ogsaa det Regjerings-Departement, som maatte have Penge af Statskassen at uddele til saadant Brug, med Tryghed bevilge sit Tilskud til de samme Kommunen Ønskeligt derfor, om Storthinget ogsaa herefter kunde finde Anledning til at bevilge et vist Beløb til Almue-Bibliotheker, og at dette Beløb med noget større Frihed end hidtil kunde uddeles ikke alene til Kommunernes offentlige Bogsamlinger, men ogsaa til de af Kommunerne understøttede og dermed anbefalede halv-offentlige.[1]

  1. Til Understøttelse for Almue-Bibliotheker blev ved Kgl. Resolution af 20de Febr. 1839 bevilget af Oplysningovæsenets Fond 2000 Spd. Storthinget bevilgede i 1851 3000 Spd., ligesaa i 1854, af Stats-Kassen. Af denne sidste Bevilgning er endnu noget over 1000 Spd i Behold, og dette Beløb vil rimeligvis tilfalde de Kommuner, som først melde sig. Der pleier uddeles fra 15 til 40 Spd. til hver Kommune, ikke aarlig, men en Gang for alle; dog have adskillige Kommuner flere Gange nydt Godt af hine Bevillinger. Reglerne for Uddelingerne findes i et tilfølge kgl. Res. af 15de Septbr. 1851 affattet Cirkulære fra Kirke-Departementet til samtlige Formandskaber, og for En og Anden vil det maaske være velkomment, at jeg aftrykker samme her: 1. Enhver Indvaaner af Kommunen har Adgang til efter de Regler, som af Formænd og Repræsentanter maatte blive bestemte, at erholde Bøger udlaante af Kommunens Bogsamling; 2. Overopsynet med Bogsamlingen overtages af vedkommende Sognepræst og to af Præstegjeldets Formænd hvem det tilkommer