udtrykkeligt, at Frieren søgte sin Pige i Løndom, ved Nattetide.
Nærmest denne gamle Skik kommer følgende Exempel blandt de mange, som jeg hørte i det Throndhjemske. Jeg hørte det af den samme udmærkede Bondemand, som jeg sidst fortalte om, ham, som skiftede Arven mellem sine Sønner og Svigersønner. Han fortalte mig Følgende om sin ældste Datters Forlovelse.
Bonden selv kalder jeg A. En anden Bonde i samme Bygd var B. De to havde været meget sammen i sin Tid; de vare gode Kjendinger fra Ungdommen af, og som Mænd sad de begge i mange Aar i Formandskabet. For det Meste var B. Ordfører, og han holdt ofte Møderne hjemme i sit eget Hus; stundom hændte det da, at A. overnattede hos ham, og ved saadanne Leiligheder lagde han Mærke til Sønnen der i Huset, at det var saadan stadig og paalidelig Gut. En Gang gik de to Gamle tilsammen til Kirke; de vare nemlig begge tilsagte til at Møde i Fattigkommissionen, som skulde holdes strax efter Gudstjenesten. Da sagde B, at hans Søn havde Hug til at faa A’s Datter. A. svarede, at det skulde han ikke have noget imod, dersom saa var, at Pigen vilde samtykke. En Stund efter Hjemkomsten tog A. hende med sig ud i Ny-Stuen og fortalte hende dette. Hun svarede, at det var en god Gaard at komme til – for det var ogsaa et gildt Brug, halvanden Gaard, med saa særdeles god Havnegang og let Foring – ja rigtig en brav Gaard i næsten alle Dele. – Paa mit Spørgsmaal forklarede han, at han ikke kunde forstaa, at Gutten havde talt til Pigen selv paa den Maade. – A. meddelte Datterens Svar til B., og nu overlodes det til de Unge selv at stifte videre Bekjendtskab. Han besøgte da hende i Lønlighed, først i Fjøset, hvor hun dengang havde sit Natteleie sammen med nogle andre Piger, siden paa Loftet, hvor hun flyttede sit Senge-Stel hen for at