jorden; men paa Havet bliver der liden Tid til at tænke paa Mad. Kveldsmaden bestaar af Bygmels Supe med Smør og Brød samt i Begyndelsen Potetes og senere hen kogte Torske-Hoveder („Aud“). Hovederne hentes fra den store Dunge ved Stranden, hvor Fisken er bleven sløgjet og flekket. Der er dog ikke altid Overflødighed af friske Hoveder; thi stundom kan der gaa flere Dage i Rad, hvor Uveir forbyder Folk at komme paa Søen og fiske; men da vælges de nyeste, de, som Regn og Sol mindst har virket paa. Selve Fisken smager man kun en Gang, lidt af det første Dræt; Resten skal virkes til Klipfisk og bringes til Kjøbmanden; den er altsaa „for god“ til at spises. Styremanden, som ikke alene styrer Baaden, men ogsaa det Brændevin, som hører Baadlaget til, skjænker stundom paa Stygveirs-Dage en Dram til Frokosten og stadigt en Dram til Kvelds; er det ikke Selvfostringskarle, men Husbondens egne Folk, faa de dog oftest noget opvarmet Øl; efter haardt Arbeide kan der vanke en Dram istedet, eller efter haardt Arbeide og lykkelig Fangst tillige kan baade Husmoderen varme Øllet og Husbonden trække Korken af Flasken. Men det er, som sagt, ikke alle Dage, man er paa Søen; det er kanske ikke mere end 20 Dage af de 8 Uger eller 48 Arbeids-Dage.[1] Paa de andre. Dage eller Hjemlæge-Dagene kan Bespisningen være saadan: Frokost: som før nævnt; Middag: Supe samt Hoveder og Potetes (ikke Smør og Brød til); Kveldsmad: som for nævnt. Om Søndagen nydes til Frokost eller, lidt senere, til Midmorgen (Memorgo): Hoveder med Smør og Brød, til Middag eller, lidt senere, Non: Mølje paa Fedtet af Aften-Supen, dertil fremdeles Hoveder, til Kveldsmad: Kjød og Kjød-Supe
- ↑ En Bonde kunde erindre, at det mindste Tal et enkelt Aar havde været 14 Dage og det største 28 Dage, og flere Folk mente, at i Gjennemsnit kunde der ikke regnes paa mere end af de 48 Dage eller 16 Fiske-Dage.
