Dersom Nogen skulde ville gjøre Sammenligning med
det langt bedre og kostbarere Kosthold, som bruges f. Ex.
af de Fiskere, der fra Lister søge hen til Vaarsild-Fiskeriet
nordenfor Stavanger, maatte han dog først have sat sig
noget nøiere ind i Sagen. Og dette kan vel ogsaa i andre
Henseender være Umagen værd. Derfor lidt omstændeligere
Forklaring endnu.
Paa de Dage, da Veiret tillader Fiskeren at drage paa Havet (fra Kl. 6–7 om Morgenen til 7–10 om Aftenen), er Selvfostringens Frokost oftest Grød med Melk eller Sirups-Suvl til. Paa Baaden medtager han i Madbommen 4 Kaker med paasmur Smør og til Drikke har han en Kagge Vand, maaske med lidt Syre (sur Myse), hvis der er Overflødighed deraf i Logis-Huset. Husets egne Folk, som have mere Hjælp af Kvindfolkene, faa sig gjerne lavet et Slags Pandekager af Torske-Rogn, knadet i Mel, eller den saakaldte Kamse-Ball, d. e. Boller af Torske-Lever og Mel. Ellers vilde denne Mad ikke være tilstrækkelig paa Land-
8 M₻ Kjød 24 ß, 1 Kande Brændevin (1 Dram hver Morgen) 54 ß, 6 Kander Melk 12 ß, 1 Vog Poteter 24 ß, 1 Pægl Sirup 6 ß, tilsammen 4 Spd. 26 ß. Dette var dog for en Rorskarl i Husbondens Kost. – En anden Bonde nævnte: 1 Vog Bygmel til Grød og Kake, 1 Vog Havremel til Fladbrød, Skjeppe Rug til Kake, 16 M₻ Smør (mange kun 8, men da lidt Flesk istedet), 10 M₻ Kjød, 2 Vog Potetes, 2 Kander Brændevin, nogle Kander Melk, tilsammen værdsat for 5 Spd. 78 ß. – Alle 3 Opgaver dreie sig altsaa om 5 Spd., og Overensstemmelsen i Spiseseddelen er kjendelig. Senere talte jeg i Fastlandsbygderne med adskillige Karle, som havde været Rorskarle; en havde saaledes roet Fiske i sidste Vinter for 15 Spd. paa egen Kost og logeret paa Vigren. Han tog med hjemmefra: Fladbrød af 2 Voger Havremel, Kaker af Vog Bygmel, 1 Vog Kogemel, 12 M₻ Smør, 8 M₻ Kjød, 8 M₻ Flesk, 1 Anker Melk, 4 Kander Syre; Brændevin forsynte han sig ikke med, thi det skulde han faa hos Styremanden. Han var borte i 9 Uger, og Kosten strakte netop til.
