Luner, saa Fiskerierne atter kunde drives med den Fuldkommenhed og Nytte som nu.
Men for det Følgendes Skyld maa jeg endnu forklare lidt om, hvorledes de enkelte vigtigere Fiskerier drives. Paa Stor-Eggen bruges, som omtalt, de største Baade, Ottringer; Baadene lægges for Dræg eller drive saa smaat, og der fiskes med Snore efter Lange, Kveite og Haa; som Bi-Produkt falder der noget Brosme og anden mindre Fisk. Men det lod til, at Fiskeriet paa Stor-Eggen ikke drives saa meget nu som før. – Langt vigtigere er Fiskeriet efter Smaa-Seid med Sekke-Not. Dette er et stort firkantet Garn, som fra fire mindre Baade, en for hvert Øre eller Hjørne (3 Mand i hver Baad), sænkes horizontalt ned i Vandet. Seiden pleier staa i Stimer omkring de saakaldte Skaller eller smaa Grunde med kun 10–12 Favne Vand, men en Mils Vei eller længere fra Land, og Noten sænkes ned saaledes, at den af Strømmen kan drives ind under Stimet, hvorefter den hurtigst muligt trækkes op. Og dette gjentages Kast efter Kast, ofte et helt Døgn; er Veiret roligt, kan man kaste Dræg for at hvile og sove lidt, og saa begynde paa igjen. Dette Fiskeri pleier begynde tidlig paa Forsommeren og drives enkelte Dage, naar Veiret er gunstigt og andre Sysler ikke hindre, til langt ud paa Høsten, tildels ind under Jul. Seiden tørres til Handelsvare eller saltes til Husbrug.[1]
- ↑ En Sekke-Not eies gjerne eller vel altid af flere Bønder i Fællesskab. Den store Gaard Blindheim paa Vigren med 12 Bønder havde i 1856 to Nøter, 6 Bønder om hver, men dog alle 12 i 1 Fiske-Lag. De to Nøter bruges skiftevis. Naar det en Dag tegner til godt Seid-Fiske og en af Nøterne skal ud, har hver af de 12 Bønder at skaffe 1 Mand til at bemande de 4 Baade, og Udbyttet deles ligt. Bønderne sende i Almindelighed sine Tjeneste-Karle i Vei; men træffer det saa for en Bonde, at han ikke kan afse en Karl
