Mærkeligst er dog Vaar-Fisket efter Skreid-Torsken.
Dette Fiskeri har givet Anledning til Byen Aalesunds Anlæg
og betydelige Handels-Rørelse, og dette Fiskeri sætter
saa at sige hele Søndmøre i Bevægelse, idet hele Baadelag
og mange enkelte Fiskere eller Fiske-Arbeidere (Rorskarle)
fra de indre Bygder i Fiske-Tiden søge ud til Havkanten.
Men Harham er nok den Søndmørs-Bygd, som forholdsvis
mest deltager i dette Fiskeri. Og Virksomheden er saa
meget livligere i Vaar-Fisket, som det foregaar i en sammentrængt
kort Tid af omtrent 8 Uger, fra Begyndelsen af
Februar til Slutningen af Marts; men Fiskens Tilvirkning
og Salget af Varerne (Klipfisk, Tran og Rogn) beskjæftiger
Folkets Hænder og Tanker til langt ud paa
Sommeren, og længe tør Fisket mærkes allehaande Forberedelser
til den vigtige Bedrift. – Til disse Forberedelser
hører ikke blot Anskaffelse af Baad og Garn, men ogsaa
Aftale Mand og Mand imellem om Dannelse af Baadlag
og Fordeling af Luterne, og om disse Baadlag og Luter vil
det for det følgende Kapitels Skyld være nødvendigt, at
tale lidt udførligt. Til Torske-Fiskeri paa Harhams-Havet,
sone før nævnt: 2 Mil fra Land og derover, bruges
Baade af største Slag, Ottringer, og en Ottring maa bemandes
med mindst 7 Mand. At udrede en Ottring, at
tilveiebringe det fornødne Antal Garn og at holde 7 Mand
med Kost og Løn, det er en saa betydelig Sag, at hidtil
sjelden eller aldrig nogen Bonde har været ene derom; oftest
forene flere Mænd sig om at danne et Baadlag. Men
de have ikke altid lige stor Andel i Udredning og Udbytte.
Det Hele tænkes sædvanlig delt i 8 Dele eller Luter, og
ved denne Deling regnes en Lut for selve Baaden og de
den tilhørende Seil-Redskaber, og en Lut for hver af de 7
den Dag, kan en anden Bonde sende en anden af sine Tjenere istedet og skal derfor have Delen af den Fisk, som falder paa hins Part.
