og lidet sammenhængende. Men jeg har gjengivet Forklaringerne saaledes, som jeg lidt efter lidt opfattede dem ved Samtale med flere Mænd, og jeg kunde ikke høre paa disse Forklaringer uden Deltagelse; thi idelig maatte jeg tænke paa, hvad uhyre Møie det dog har kostet, for at Menneskene i Tidens Løb skulde kunne samle sig saa megen Kundskab om Havets Dyb. Her i Nærheden af Harham, paa Giske-Øen, levede Olaf den Helliges Ven, Thorberg Arnesøn, og han sendte vist jevnlig sin Værkstyrer med Tjenestemændene ud paa Fangst i disse fiskerige Farvande; men hvor langt mon de vare kjendte ud over Havbunden? Og hvem var vel den Opdager, som først fattede Tanken om, at hine yderste Fiske-Grunde, et halvt Snes Mil af Land, med 80 Favne Vand, dannede Eggen af en stor undersøisk Høi-Slette eller dens bratte Afstyrtning mod Dybet udenfor? Og hvor mange Menneskeliv ere vel ikke gaaede til Grunde under al denne Søgen og Leden, under denne Kamp med Havet for at tiltvinge sig Herredømmet over den Bund, det skjuler? Og endda er jo det her Fortalte kun en liden Prøve paa hvad der er foregaaet og hvad der er udrettet paa ethvert Punkt af den langstrakte, mærkværdige norske Kyst.[1]
- ↑ Paa flere Steder langs Kysten kjende Fiskerne visse Fiske-Grunde langt ude i Havet: saa langt ude, som man kan seile uden at tabe Land af Sigte –,ligesom Stor-Engen udenfor Søndmøre og Romsdalen. I Nordlandene bruges herfor Navnet Havbro. Ved at forbinde Beretningerne fra de forskjellige Steder var der tilsidst – uvist om det var mellem Fiskerne selv eller Andre – opkommet den Forestilling, at der skulde strække sig en saadan Havbro langs med den hele norske Vestkyst, adskilt fra Landet ved en dybere Rende og meget fiskerig paa den ydre Kant. Nogle tænkte sig endog denne Havbro at hænge sammen med det ligeledes fiskerige jydske Rev. Dette gav Anledning til at det Offentlige i Aaret 1844 bekostede en Del Oplodnings-Forsøg
