En ligedan Række af Iagttagelser og Erfaringer, vel
lige fra Landets første Bebyggelses-Tid, er det, som har
givet Baadene deres eiendommelige Form og Indretning.
Stærkt paavirket ved Betragtningen af de mange Ulykkes-Tilfælde
paa Søen, gik jeg med en vis Uvillie og Mistanke
hen for at bese disse Baade og høre Bøndernes Forklaringer
om dem; men jeg maa tilstaa, at for hver Tvivl
og Anke, jeg kunde finde paa at fremsætte, vidste man med
stor Sikkerhed at forklare, hvorfor Baadene maatte være
saa og ikke anderledes, saa disse søndmørske Baade, større
og mindre, Ottringer, Sexrøinger Trerøinger, netop passede
for Søndmørs Hav og Strand. – Ved denne Leilighed
maatte jeg dog idelig beklage, at jeg ikke besad Sømands-
for at komme til Vished om denne Sag. Herved viste det sig rigtignok, at saadan sammenhængende Havbro ikke er til i Virkeligheden. Men derhos viste det sig ogsaa, at Søndmørs Fiskernes Forestilling om Stor-Eggen udenfor deres Kyst i det Væsentlige var rigtig. Af den haandskrevne Beretning herom (i den geographiske Opmaalings Archiv) skal jeg anføre Følgende: Fiskerne fra Vigren i Harham søge Stor-Eggen efter denne Mid: 1) Vartals-Eggen over høieste Godø og 2) Trold-Tinderne i Romsdalen over Hildre-Hesten og Harhamsø. Men meget nærved det Punkt, som denne Mid angiver, traf Oplodnings-Fartøiet Fiskere fra Vigren paa selve Stor-Eggen; Fiskepladsen befandtes at ligge 63° 7ʹ nordlig Bredde og 5° 7ʹ Længde Vest for Greenwich. Noget nordenfor skulde den Plads være, hvor Fiskere fra Bod i Romsdalen søge Stor-Eggen, og strax indenfor den mellem disse 2 Punkter tænkte Linie fandtes Bund paa 60–80 Favne, men udenfor samme Linie, altsaa udenfor Stor-Eggen, søgtes forgjæves Bund endog med 270 Favners Lod-Line. – Af denne Beretning hidsætter jeg endnu Følgende: „Bodværingerne fortælle, at deres Forfædre skulle have kjendt en Fiskeplads, Fanstrandgrunden, udenfor Stor-Eggen, men at al nøiere Underretning om samme gik tabt, efterat for omtrent et halvt Hundrede Aar siden, 30–40 Mand paa en Gang bleve borte der.“
