europæisk Folk da nogen synderlig Kraft, undtagen Schwejtzerne, der tappert værgede sin Frihed, og tildels Englænderne, som rykkede ind i Frankrig og slog den franske Overmagt i flere Slag. I Norge, Danmark og Sverrig havde lange sørgelige Borgerkrige svækket Landets Styrke. Vistnok blev disse Kranglerier afbrudt af Valdemarstiden i Danmark, og afløst af Haakon den Gamles glimrende Regjering hos os; men den var alene det sidste Gjenskin af Norges gamle Herlighed, der nu forsvandt saa braat.
Endog den ydre Natur (Himmel og Jord og Luft og Vand) synes ligesom at have været i større Oprør end sædvanlig. Udbrud af ildsprudende Berg, Jordskjælv og Fjeldskred, et yderst uroligt Veirlag, strænge, ustadige Vintre, svære Storme og langvarig Regn og snart igjen en overvættes Tørke, styg, stinkende Skodde, Oversvømmelser af Have og Elve, Risstjerner (Kometer), Ildkugler og andre Luftsyn (Meteorer), Stenregn, Blodregn og rød Sne, Uaar, Rotter, Græshopper og andre Insekter, omframt alskens Sygdom baade blandt Folk og Fæ (ja vel endog blandt vilde Dyr): alt Sligt og Mere til synes i Tiden nys før den sorte Død at have indfundet sig i en overordentlig Mængde, og det baade i Europa og Asien.[1] – Den fin-
- ↑ Ogsaa i ældre Dage havde slige Natur-Mærkværdigheder for en stor Del gaat Haand i Haand med Farsotterne. Ved Aar 250 omtales f. Eks. Jordskjælv, Oversvømmelser, stræng Kulde osv.; og omkring Aar 590 mærkelige Luftsyn og stor Væte, som braat blev afløst af en svær Tørke, ledsaget af Græshoppesværme. Ved Aar 1004 saaes usædvanlige Luftsyn og et stort Udbrud af det ildsprudende Berg Hekla paa Island; kring 1090 tales der om langvarig Tørke, afbrudt af overhændigt Regn og store Vasflomme, samt Jordskjælv og en umaadelig Mængde Smaadyr (Insekter). Aarene efter 1190 var rige paa Jordskjælv, Oversvømmelser, Dyrsygdomme, voldsomt Vejrskifte og stærke Storme (især en Storstorm i Danmark 1195, som ødelagde hele Skoge). 1222 og derud-
