saadan Voldsomhed, at der en Stund døde omkring 400 Mennesker daglig. 1521–22 døde i Rusland især en Mængde fornemme Folk. 1529 rasede Svedfeberen i Tyskland og over hele Norden (i Sverrig døde Kongens Broder Magnus Eriksen, og Ødelæggelsen i dette Land siges at have været saa stor, at den lignede Digerdødens). 1536 blev Kjøbenhavn atter rammet af Pest i Forening med Hungersnøden under Belejringen i Grevens Fejde, da man ikke alene aad Hunde, Katte og Kraaker, men man endog saa Smaabørn suge sine døde Mødres Bryst, indtil de selv omkom. 1541–44 plagedes næsten hele Europa af alskens Sygdomme (i den russiske By Pskow døde f. Eks. 25,000 Mennesker, især Unge). 1546 var Pesten saa slem i Kjøbenhavn, at en ny Kirkegaard maatte anlegges, og at Højskolen for en Tid flyttedes bort fra Hovedstaden; og 1547 bortreves i Lybek (fra Pinse til Mortensdag) over 60,000 Mennesker. 1550–52 hærjedes atter Danmark og Bergen af Pesten, og ligesaa Lifland (hvor der alene i Byen Dorpat bortrykkedes 14,000 Sjæle) samt ogsaa flere Lande. I 1555–56 hjemsøgtes Island af Kopper, der bortrev 2650 Mennesker, ligesom Mellem-Europa af andre fæle Sygdomme baade paa Folk og Fæ (1556–58 og 61–62). – Under Syvaarsfejden (1563–70) udbrød en overordentlig slem Sygdom her i Norden, allermest i Sverrig, hvor den endog fik Navnet „den store Pesten.“ Norge led desuden (1563) af Jordskjælv, der var saa stærke, at endog Fjelde revnede og ramlede ned. I den lille danske By Ribe døde ikke mindre end 3000 Mennesker (1565), og i Stockholm 18,000; der vandt man ikke engang at begrave de Døde om Dagen men maatte tage Nætterne til Hjælp. Ligene jordedes tilsammen i store Kuler. Endog Fugle faldt døde til Marken, og selve Dyrene var som gale og rev hverandre ihjel. I den danske Hær, som brød ind i Sverrig 1566, døde paa en Nat 300 Mand. I Norge skal denne Pest især have ytret sig kring Sta-
