vanger og i Trondhjem og Bergen 1565–66 samt paa Lom 1567, ledsaget af svær Dyrtid. – Ogsaa sydligere Lande, mest Ungarn og Tyskland, plagedes af slemme Sygdomme i disse Aaringer. I Forening med en gruvelig Hungersnød hjemsøgtes Rusland 1570 af en smitsom Sygdom, hvorved flere Folk – heder det – mistede Livet end nogensinde før i dette Rige. 4 Aar senere rasede Kopperne saaledes paa Island, at der fandtes Kirkegaarde, hvor der paa en Dag begroves 30–40 Lig. 1575–78 plagedes atter Europa af svær Pest; i Stockholm døde det først nævnte Aar 12,000 Mennesker, og i 4580 gjentog Pesten sig med stor Vælde i Sverrig; endog alle Universitets-Lærere i Upsala skal da være bleven angrebet. I Paris bortreves samme Aar 40,000 Sjæle. Tre Aar senere døde 9000 Mennesker i Kjøbenhavn, og sammesteds ytrede Pesten sig atter 1591–92 saavelsom 99, da der bortreves 8000 Sjæle. Det følgende Aar (1600) var Pesten slem i Bergen hvor der døde over 3100) og i Trondhjem (hvor der døde 4800 Mennesker) samt i Lom, i Forening med en stor Hungersnød, som rammede Størstedelen af Landet.[1]
- ↑ Af andre mærkelige Natur-Tildragelser i det 16de Aarhundrede kan nævnes følgende: 1531 var et stort Uaar for næsten hele Syd-Europa. Om Vaaren 1545 saaes i Mellem-Europa et sjældent Syn: Himmelen var klar, men Solen mistede ligefuldt i 3 Dage (23–25 April) sin Glans og sit Skin, saa Stjernerne kom tilsyne ved Middagstider; hele Sommeren var Vejret graakaldt og fugtigt, og den følgende Vinter (Luthers Dødsaar) var strængere end Nogen kunde mindes. Andre slemme Vintre havde man haft 1508, 1514 og 1544, ligesom senere 1552 og især 1564 (da mange Folk skal have frosset ihjel i den nordiske Syvaarskrig) samt 1565. Brændende Sommerhede indfandt sig 1523 og 1556. I Danmark var Vaarkulden overvættes langvarig og stræng 1587. Overordentlig Regn indtraf især 1566, 69 og 96; og i November 1570 voldte en Storstorm en værre Oversvømmelse af Nordsjøen end kanske nogensinde før. Store Ko-