indtil somme af dem (i Basel) for de fæle Pinslers Skyld løj paa sig selv, og tilstod alt hvad man paadigtede dem. Straks opførtes en stor Træbygning, som derpaa fyldtes med Jøder og sattes ibrand. Mangesteds blev de fortvæk dræbt uden ringeste Spor af Forhør eller Dom; man passede endog paa, naar Jøderne var samlet i sine Synagoger, og satte Ild paa dem. I Strasburg brændtes f. Eks. 1800, i Kyburg, Zürick, Bamberg, Augsburg og Ulm blev ligeledes Jøder dræbt i Hundrede- eller Tusindetal. Pøbelen truede ofte Øvrigheden til disse Voldsgjærninger. Endnu værre gik det til i Maintz, hvor 12,000 Jøder brændtes paa et og samme Baal, der var saa svært, at Domkirkens Blyvinduer smeltede ved Heden; ja somme vil endog sige, at et af Byens Kirketaarne ved samme Lejlighed kom ibrand. I Forvejen havde dog Jøderne sat sig til Modværge og dræbt omkring 200 af Byens saakaldte kristne Folk. Sommesteds blev Jøderne syd i Sække og kastet ud i Sjøer og Elve; paa andre Steder styrtedes de ud over bratte Berg eller kastedes ned fra høje Huse. Tilsidst blev de saa rædde og leje af Livet, at de ikke vidste sin arme Raad, men satte Ild paa sine egne Synagoger og brændte sig selv, f. Eks. i Eslingen, Kostnitz o. fl. Steder.
Følgerne af Sortedøden var ellers mange og fordetmeste sørgelige. Nogle af dem er allerede lejlighedsvis omtalt, men her faar vi samle de vigtigste i en kort Hovedsum. Bygder og Byer blev øde, og det tildels i lange Tider. Offentlige Forretninger stansede At Pesten afbrød den fransk-engelske Krig, er allerede nævnt. I England blev Stortinget (Parlamentet) paa Grund af Sotten ikke samlet i 4 Aar, og i Tyskland kunde den Rigsdag, der efter Skik og Brug skulde have ledsaget Kejserens Kroning, heller ikke komme istand. – Handel og Vandel og alskens Næringsveje ja selve Gudstjenesten gik i Staa; Grønlandsfarten f. Eks. stansede saagodtsom aldeles; og i Sverrig skal et Par Sølvgruver, som dreves før Sortedøden, være
