Hopp til innhold

Side:Folkevennen 1856.djvu/122

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
118

bleven rent glemt.[1] Kirker og Klostre blev rige af alle Sjælegaver (især paa Jordegods), og endda var der vel Overflødighed af Gaarde paa Landet at faa til en Skampris. I Norge blev adskillige Gaarde ved den Lejlighed Kongens Ejendom. Ligesaa meget som Jordegodset, sank rimeligvis ogsaa Pengene i Værdi, hvorved Priserne næsten paa Alting storlig forandredes. Ved Arv og Røveri i de folketomme Huse blev nemlig de Gjenlevende rige paa Løsøre og Mynt, hvorved mangen En, som før havde levet af sine Hænders Gjærning, nu holdt sig for god til at arbejde med Kroppen, og isteden derfor henfaldt til Dovenskab, Overdaadighed og Vellyst. Tjenere og Arbejdsfolk maatte betales 4dobbelt imod før, og endda var de næsten ikke at faa.[2] Det var derfor intet Under, at store dyrkede Jordstrækninger blev liggende øde og overgroddes af Skog eller brugtes idethøjeste til Sætergange, eftersom der manglede Mandemagt til at dyrke dem, især da ogsaa Mangelen paa Husdyr var meget almindelig. Disse var nemlig for en stor Del enten døde af selve Pesten eller af Vanrøgt, eller ogsaa rendte de tilskogs og levde paa vild Fod. At Hungersnød og Dyrtid maatte være Følgen af alt dette i mange Aar efter Sortedøden, det er klart nok, især da ogsaa Rotter og Mus og andet Utøj indfandt sig i Mængde for at øde-

  1. Ogsaa vi har Sagn om et ældgammelt Kobberværk i Kvindherred i Hardanger. Men dette er vel næppe at stole paa. De ældste Spor til virkelige Bergværk i Norge skal nemlig være fra omkring Aar 1490 (angaaende et Kobberberg i Sandsvær). Jærnet i ældre Tider fik man ialfald ikke af Berg men af Myrene (Myrmalm eller Myrjærn).
  2. Adskillige af de følgende norske Konger (saasom Olaf 5 og Erik af Pommern) klager ogsaa over, at „Landet lægges øde“ af Mangel paa Tjenerskab, fordi, som det heder, altfor Mange vil befatte sig med Handel. Derfor fastsætter Kongerne, at Ingen maa begynde at handle, uden han idetmindste ejer 15 Marker (Sølv). Den rette Grund til Mangel paa Tjenestefolk var dog naturligvis Folketomheden idethele, som igjen havde sin Grund i Svartedauens Ødelæggelser.