Titel, saa kan du allerede iforveien vide, hvad den handler om; og vil du endnu nøiere blive bekjendt med Indholdet, saa læs blot Fortalen og Indholdslisten. Mere behøver du slet ikke at læse, saa ved du allerede omtrent, hvad du kan finde i den, enten det er religiøse Stykker eller Oplysning om andre Ting. – Du tror maaske, at der kun skulde være gudelige Bøger til, og at det er galt, der findes andre Slags Skrifter iblandt os? Idetmindste har jeg, som sagt, hørt den Mening af Somme. Men saaledes vil du visselig ikke tale, naar du tænker dig om. Ser du, hvad er vel en Bog for Noget, og hvorfor skriver man Bøger? Jo, Bogens Indhold er først udtænkt af et Menneske, nedskrevet med Pen og Blæk og derpaa trykt; den bestaar, som Enhvær ser, af Papirblade med sværtede Figurer paa, og du vil da vel ikke tro, at Bogtrykkersværte og Papir er mere hellige Ting end alt Andet vi bruger dagligdags? – Kunde en Bogskriver tale, saa det hørtes over hele Landet, og altsaa paa den Maade lære Folket, hvad han vilde, – da var det slet ikke sagt, at han skrev nogen Bog. Det levende Ord – det vil sige den mundtlige Tale – er, især for uøvede Læsere, langt bedre at forstaa, end det døde Ord i Bogen. Mundtlig kan man forklare og oplyse sine Ord, hvis Tilhørerne ikke ret har fattet dem; – men hvor godt de end skrives og trykkes, bliver de tidt misforstaaet, thi Bogen har intet Liv og kan ikke svare for sig. Ogsaa langt større Indtryk gjør det Ord, som man hører, end det man læser, fordi det kun er paa Menneskets Tunge, at Ordet isandhed lever, medens Bøgerne blot betegner dette Ord. Naar derfor en Mand tror at vide Nogen, som kunde være godt for det hele Folk, ønsker han visselig, at han havde Alle for sig, for saa kunde han bedst oplyse dem derom. Men netop fordi det er umuligt at tiltale ret Mange med levende Røst, netop derfor griber han sin Pen, nedskriver sine Tanker saa godt og ordnet, som det er ham muligt, og
