Fædreland trykkes der nu aarlig henimod 100 Skrifter, store og smaa, foruden alle Aviserne og Alt, hvad der kommer fra andre Lande. Men hvormange kjender vel gjærne Menigmand? Han har tidt kun Katekismen, „Spørgsmaalsbogen“ og en Salmebog, tildels ogsaa en Bibelhistorie og kanske en gammel Postille til; og han gjør ikke med flere Bøger, synes han, thi han har saa liden Øvelse i at læse, at han vinder ikke mange Blade om Søndagen. Hvilken Forskjel er der ikke mellem ham og endel Byfolk, som daglig kan fare igjennem et Par temmelig store Bind og en hel Slump Aviser til! Dette er nu for Mange en Uting, et rent Misbrug af Tiden; og jeg mener naturligvis ikke, at Almuesmanden gjorde ret i at forsømme sit Dagværk og blive Bogorm som de. Han gjør tværtimod ret i at være flittig i sit Kald; men forstaar han at benytte Tiden og har lært at læse godt, saa vil han endda faa Tid til endel Læsning; det ved jeg af egen Erfaring. Naar han kommer ind til Maaltiderne, eller forresten husker lidt, ligesom ogsaa om Aftenen, kan han altid finde Leilighed til at læse et lidet Stykke. Derved vil ogsaa hans Gjærning gaa lettere fra Haanden og han selv blive mere tilfreds.
Har Almuesmanden kun lidet Kjendskab til Bøger, saa er ofte hans Forstand derpaa endnu mindre. Rigtignok er alt dette i den sidste Tid bleven noget anderledes, ialfald .i mange Egne. Der spørges nu mere efter Bøger end før, og Enkelte begynder ogsaa at faa lidt mere Skjøn paa dem. Dog endnu gaar der igjen en hel Del underlige Meninger. Saaledes tror man tildels, at der paa en vis Maade skal være noget Helligt ved Bøger, – at de altid bør være af gudeligt Indhold o. s. v. Det hænder sig endnu, at en Bog om Agerdyrkning, Fiskeri eller Andet deslige lægges bort med de Ord; „Nei, der er ikke stort Gudsfrygt i denne her“. – Men ser du vel, min kjære Ven, en saadan Bog udgiver sig jo heller ikke for at være religiøs. Du maa lægge Mærke til dens
