og Boglæsning bliver derfor dobbelt nødvendig baade til Oplysning og Fornøielse.
At læse kan nu de Fleste, siges der; og man stræber ivrig med, at Alle skal lære det. Kunde dette lykkes, var det vist godt. Men „de bliver ei Præster Alle, som læser i Bog“, siger Ordsproget; og Erfaring viser os, at det er kun ilde bevendt med Læsningen endnu. Sandt nok, de Fleste staver sig igjennem sine Skolebøger, men Halvparten staar ofte fast, naar de kommer i en anden Bog end Katekismen. „Spørgsmaalsbogen“ og Salmebogen; ja Mange bar ogsaa et Par Aar efter Konfirmationen rent glemt at læse, tildels endog glemt Bogstaverne. Som sagt, det vilde være godt, om Konsten at læse kunde blive almindelig, og jeg vil gjærne, der gjøres Flid dermed. Efterhaanden som Almueskolen forbedres, vil vel ogsaa Læsefærdigheden blive baade større og almindeligere end hidtil; men at Alle skulde lære at læse godt, kan aldrig være at vente; dertil er det en altfor vanskelig Konst. Det gjælder heller ikke derom; det behøves igrunden ikke. Hvor der mangler Lyst og Anlæg, gjorde man visselig bedst i ikke at plage Børn med Læsning; ialfald maa jeg paa det indstændigste fraraade Tvang isaahenseende. Hvad udretter man vel ellers ved den? Jo, man kjeder og plager de Smaa og gjør kanske saameget, at de sit hele Liv har Afsky for Bøger; man gjør dem altsaa ved Tvangen ikke klogere eller bedre men fordærver dem derimod. En Bog eller to driver man dem igjennem, men inden kort Tid kan de hværken læse dem inden- eller udenad. Man hører tidt de Ord til Barnet: „Du maa tage Bogen og læse, skal der blive Folk af dig!“ retsom om det ikke allerede er et Menneske, ja kan endog blive ret godt oplyst uden Bog, hvis det næmlig faar en god mundtlig Undervisning. Man har den soleklareste Erfaring for sig, at selv Undervisningen i Kristendom kan begynde, førend Barnet kan læse, ja endog uden Bog blive meget frugtbringende. Jeg gjentager derfor,
