Hvad nu Landmandens fornemste Bedrift angaar, da
er det ikke nok, at han ved Oprydning skaffer sig mere
Ager- og England; det kommer ogsaa an paa, hvorledes
han siden behandler det. Det er deri, at den norske
Bonde staar saa uendelig tilbage for Udlandets Agerdyrkere,
saa langt tilbage, at disse vilde forfærdes, hvis de ret fik
høre, hvorledes det gaar til hos os. Det synes meget sagt,
men jeg er aldeles vis paa, at mangen Gaard hos os vilde
bære 5–6. Gange saamegen Afgrøde som nu, dersom den
blot blev ordentlig dyrket. Landbruget er dog ogsaa Norges
vigtigste og sikreste Næringsvej, og fortjener derfor sandelig
at forbedres. Dertil har jeg da følgende Raad:
2. Lad din Jordejendom faa Grøfter nok! Herom skal jeg ikke sige stort men blot henvise Læseren til den landøkonomiske Beskrivelse af Jensenius, som Selskabet har udgivet. Der vil man se omtalt, hvor vigtig den saakaldte draining er til at bevare Jorden baade i vaade og varme Aar, og det er ingen Tvivl om, at Væxten derved vil blive mangedobbelt saa stor som før, især dersom man tillige vil.
3. Bearbejde Jorden tilgavns. I Udlandet kan man pløje og harve Jorden en 2–3–4 Gange, førend Kornet saaes; hos os saar man ofte strax ovenpaa Pløjningen og harver saa Sæden ned. Men Væxten bliver da ogsaa derefter. Ganske andet Udbytte skulde man se, naar Jorden var tilstrækkelig tør, og saa ret dybt blev gjort fuldkommen løs. Gjødselen gjør ogsaa da først sin rette Nytte. Med Hensyn til en saa fuldstændig Grøftegravning kommer man vist igjen med den Indvending, at man ikke hertillands ser sig istand til slige store Arbejder paa Jorden. Men den Indvending har nu i mine Tanker ingen synderlig Grund; thi Sagen er altid: man skal kun efter Evne gaa frem saa smaat. Naar jeg undtager nogle faa Gaardejere, er jeg vis paa, de allerfleste kan