foretage en saadan Afgrøfning f. Ex. med en Mæling eller to om Aaret. Man vil dertil ikke trænge nogen stor Kapital, og da man inden et Par Aar kan faa sine Penge igjen, har man saaledes Lejlighed til at vedblive paa samme Maade med den øvrige Jord.
4. Lad Agerjorden endelig faa tilstrækkelig Hvile. To Aar var gjærne den højeste Tid, hvori den hidtil fik ligge og mangesteds har man fra umindelige Tider Aar efter Aar plaget Jorden med Korn. Maaske kan den et enkelt Sted være saa god, at den alligevel „bær paa sig“ ret Meget, men at den vilde bære endnumere, naar den fik hvile, er aldeles vist; ialfald kunde man da saa meget tyndere og derved spare en hel Del Sædekorn. Almindelig Jord burde aldrig hvile i kortere Tid end en 4–5 Aar „i Senn.“ Her indvendes nok maaske, at man har saa liden Jordsmon, at man er nødt til stadig at bruge den hele. Men, Kjære, hvormeget Jord skal der til, naar du dyrker den ret! Naar du følger de Raad, jeg her har givet dig, saa indestaar jeg for, at du paa 1 Mæling vil avle ligesaameget som paa 4 Mælinger efter den gamle Vis. Tænk engang, man har endog lige nordenfor Throndhjem faat over 50 Fold af Byg – saa vidt kan det altsaa drives ogsaa i vort Land! Det Arbejde, du efter gammel Maner, lægger paa 3 Mælinger, kan du lægge paa 1, og du vil derved ikke blot avle mere end før, men ogsaa spare Saakorn. Imidlertid faar den øvrige Jord hvile ud, og derved siden blive dobbelt god til Kornavl. Er den bleven gjenlagt med Gjødsel – som den altid bør – faar man endvidere endel Hø, som man jo ikke havde faat, hvis man paa gammel Vis havde tilsaad det Hele.
5. Former Gjødselen! Hvorledes det skal ske, kan ikke nøjere omtales her, men dels af Agerdyrkningsbøger, dels vel især af Disciple fra Landbrugsskolerne, vil man vist kunne faa Oplysning derom. Forresten er denne Sag den