viste næsten blot Embedsmænd, den anden næsten bare Bønder. Sammenstillingen var tænkt som Haan, og der fulgte Kommentarer med, hvor Bønderne i Rigsretten ligefrem blev haanede. Vi tænker, Sammenstillingen viser noget andet. Den viser, at i ældre Tider havde vi et Embedsmandsstyre, et Bureaukratstyre, nu har derimod Bønderne den største Magt i vort Land. Og dette er ikke mod, men med Grundlovens Tanke. Denne er nu virkeliggjort iblandt os.
Vort Høire siger, at det vil opretholde Grundloven, og at Venstre vil omstyrte den. Dette er en Feil i Fremstillingen. Naar Høire taler om at opretholde og bevare, saa er der nogen Sandhed i dette, men det er den tiltagne Myndighed, den ved Omstændighedernes Medfør indpraktiserede Bureaukratisme, Minoritetsstyret, det vil opretholde. Men dette er Forhold, der ligger udenfor Grundlovens Ramme, og det er Grundlovens Aand og Tankegang, som med det Sverdrupske Ministerium er virkeliggjort i vort offentlige Liv.
Statsraadssagen er af Høire anført som Bevis paa, at Venstre vil forandre vor Forfatning. De store praktiske Fordele, som under Nutidens mere udviklede offentlige Liv flyder af, at Statsraaderne møder i Thinget, anerkjendes selv af Høire. Men det vil af politiske Grunde ikke have dem derind, fordi Statsraaderne paa den Maade ikke har saa let for at blive staaende i Kampstilling mod Nationalforsamlingen. Men en saadan Kampstilling har Grundloven, som ovenfor paavist, ikke anvist eller indrømmet dem.
Naar der slaaes saa stærkt paa, at Statsraadssagen er noget nyt, og at den ikke er hjemlet i Grundloven af 1814, da er dette en bogstavdyrkende Opfatning af Grundloven. Folkets Selvstyre er Grunprincipet i Grundloven, og alt, hvad der kan lette dettes Gjennemførelse og bringe det til at virke paa den hensigtsmæssigste Maade, det er jo netop Forandringer, som Grundloven selv anviser. I ældre Tider, da Regjeringen foreslog Statsraadssagen, var Forholdene saadan, at den efter de flestes Mening vilde have styrket det bureaukratiske Styrelsessæt. Derfor var Folkepartiet i Nationalforsamlingen imod den. Senere er Udviklingen gaaet i den Retning, at den vilde være den mægtigste Vægtstang til at virkeliggjøre Grundlovens Bud om Folkets Selvstyre i Landet, og derfor er den nu ogsaa gjennemført sammen med Majoritetsstyrets Anerkjendelse iblandt os.
Vi ved, til hvilke Yderligheder Bureautratpartiet er gaaet for at faa Minoritetsstyret opretholdt. Det er kjendt for det hele Land, at der i de fleste af Høires Aviser aabenlyst og gjentagne
