sin Myndighed, og forsaavidt fortsatte de den gamle Tradition. Men dels var det ogsaa paa Folkets Vegne, som Nationens Repræsentanter paa Storthinget, at de optraadte som de ledende og styrende her i Landet. Og Forholdet til Sverige blev forsaavidt et Værn for vor Frihed mod den politiske Bagevje, der paa den Tid overskyllede Europa. De fleste Nordmænd, og Embedsstanden ikke mindst, var altid mistænksomme overfor Svenskerne og Karl Johan, naar der fra den Kant kom Forslag til at forandre vor Grundlov. Saaledes blev Embedsstanden ligesaavel som Bønderne trofaste Vogtere om vor frisindede Grundlov. Under andre Omstændigheder, det vil sige, hvis ikke Frygten for det mægtigere Broderland havde været der, da er det at antage, at Embedsstanden nok vilde have forsøgt at gjøre Forandringer i vor Grundlov i Retning af større Lighed med andre Staters Forfatninger, altsaa beskaaret vor Frihed.
Embedsstanden har som sagt styret ned igjennem Tiderne, men dette er skeet uden nogen Omstøbning af Grundloven, med Bibeholdelse af de konstitutionelle Former. Grundloven blev et Program, der først lidt efter lidt kunde indfries. Forfatningens frie Former er først med Tiden helt ud blevne fyldte og udnyttede, og man har i lange Tider havt en Slags midlertidig Styrelse, der kun i Formen, ikke efter Aanden stemmer med Grundloven.
Dette er en uomtvistelig Kjendsgjerning. Vi har i lange Tider havt en bureaukratisk Styrelse her i Landet; men en saadan stemmer ikke med Grundlovens Tankegang. Men meget tidlig fremstod der en anden Retning, Bondeoppositionen, hvis Opgave det netop var, mere eller mindre klart bevidst, at realisere Grundlovens Tanke. De to Retninger har kjæmpet med hinanden, mere eller mindre hvast, med større eller mindre Klarhed over, hvad Kampen egentlig gjaldt. Sagerne har været forskjellige og Partistillingen ofte mindre klar; men en ustanselig Kamp og Udvikling har der været nu i 50 à 60 Aar, siden Striden først begyndte. Og først iaar, efterat det gamle bureaukratiske Parti var skrumpet saaledes ind, at det ikke indehavde stort mere end Fjerdeparten af Nationalforsamlingens Sæder, først nu, 70 Aar efterat Grundloven blev givet, er Oppositionen kommen saalangt, at den har trængt det midlertidige Bureaukratregimente væk og gjennemført Grundlovens Aand i vor Statsstyrelse.
Et af vore Høireblade aftrykte ivinter i ugevis i én Kolonne Navne og Titler paa Rigsretsdommerne fra en af de ældste Rigsretter og i Kolonnen ved Siden af Navne og Titler paa Rigsretsdommerne i sidste Rigsretssag. Den første Kolonne frem-
