Veieu, for Gutten skabte sig om, og da Manden kom hjein, sad alt Hans paa Ovnshænken.
Tredie Dagen gik det ligeeus. Gutten skabte sig til en stor sort Hest og sagde til Faderen, at der kom En og bød tre huudrcde Daler og skjænkede ham god og fuld atpaa; men hvad han gjorde eller hvormeget han drak, maatte han ikke glemme at tage Grimen af, for ellers kom han ikke fra Bonde Veirsky i dette Liv. „Nei, det skulde han nok ikke gleuiuie„., sagde Manden. Da han kom paa Markedet, fik han de tre hundrede Dalerne, men Bonde Veirsky skjænkede ham saa fuld, at han glemte at tage Grimen af, og saa reiste Bonde Veirsky afsted med Hesteii. Da han var kommet et Stykke paa Veien, skulde han ind og have mere Brændeviin, saa satte han en gloende Spigertoude under Næsen og et Havretrug under Rumpen paa iHesten siu, hængte Griinefkaftet ind paa et Haauddrev og gik ind til Gjæstgiveren. Hesten stod der og stampede og sparkede og fnyste og veirede. Saa kom der en Iente, som syntes Synd paa den. „Aa, Stakkels dig, hvad er det for Husbond du har, som farer saaledes med dig dak“ sagde hun og skjød Grimeskaftet af Haanddrevet for at den skulde faa vendt sig og smage paa Havren.
„Det er mig dett“ skreg Bonde Veirsky og kom farende ud igjennem Doren. Men Hesten havde alt rystet Grimen af sig og kastede sig ud i Gaasedammen og gjorde sig om til en liden Fisk idet samme. Bonde Veirsky efter og gjorde sig til en stor Gjedde. Saa gjorde Hans sig til euDue og Bonde Veirsky gjorde sig til en Høg og floi og slog efter Duen. Men saa stod der en Prindsesse i et Vindu i Kongsgaarden og saa paa
