Side:Folkeeventyr (1852).djvu/431

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


er Kraakerne tæt efter os,“ sagde Manden, „Slip nu ned de tre Fjærene, du nappede af Hovedet paa ham,“ sagde Ornen. Ia, Manden gjorde saa, og med det samme han slap dem, blev Fjærene til en Korpeflok, som jagede Kraakerne hjem igjen. Saa floi Omen langt bort med Pianden; tilsidst satte den sig paa en Steen for at hvile. „Seer anoget2“ sagde den. „Vis paa det er jeg ikke,“ sagde Manden, „men jeg synes, jeg seer Noget kommer. langt borte.“

„Bi faaer vel reise et Stykke til da,“ sagde Ornen. „Seer dn Noget nn2“ sagde den om en Stund. „Ia, nu er han tæt efter os,“ sagde Manden.

„Dn faaer slippe ned Skaareflifene, som du tog under Graastencn ved Fjosdoren,“ sagde Ornen. Ia, Manden gjorde saa, og med det samme han havde sluppet dem, voxte de op til en stor tæt Skov, saa Bonde Beirsky maatte reise hjem efter Oxer for at hugge sig igjennem. Saa fløi (Ørnen langt bort igjen; men da den blev træt, satte den sig i en Furn. „Seer dn Noget-.)“ sagde den. „Ia, vis paa det er ikke,“ sagde Manden, „men jeg synes, at jeg skimter Noget langt borte.“

„Vi faaer vel reise et Stykke til da,“ sagde Ornen, og saa satte den afsted. „Seer dn Noget nu 2“ sagde den om en Stimd. „Ia, nu er han tæt efter os,“ sagde Manden. „Dn faaer slippe ned Kampestenen, du tog ved Fjosdoren da,“ sagde Ornen. Manden gjorde saa, og den blev til et stort høit Steenbjerg, som Bonde Veirsky først maatte bryde sig igjennem. Men da han var kommen midt ind i Bjerget, brak han af det ene Benet sit, og saa maatte han hjem og færde det.