Kjærringen en Fjær ud af Stjerten paa Ørnen og satte Manden istedet, og saa fløi den afsted med ham; men de kom ikke frem til Bonde Veirsky, for ved Midnatstider. Da de var kommen frem, sagde Ørnen det: „Det ligger Aadsler udenfor Doren, men det skal du ikke ændse. De som er indenfor sover saa haardt allesammen, at de ikke ere gode for at vaagne; men dn skal gaae lige vort i Bordsknffen og tage tre Brodstykker, og horer du En, som snorker, skal du nappe tre Fjære af Hovedet paa ham, han vaagner ikke for det.“ Manden gjorde saa, da han havde faaet Brodstykkerne, nappede han først een Fjær. — „Ufl“ skreg Bonde Veirsky. Saa trappede han een til, da skreg han „Usl“ igjen; men da han nappede den tredie, skreg Bonde Veirsky, saa Manden troede, at der skulde revne baade Mure og Vægge, men han sov lige godt. Saa sagde Ørnen ham, hvorledes han skulde bære sig ad siden, og det gjorde han: han gik til Fjosdoren, og der stødte han sig mod en Kampesteen; den tog han op; under den laae tre Skaarefliser, dent tog han ogsaa op. Saa bankede han paa Fjosdoren, og strax gik den op. Han slap ned de tre Brodsnmlerne; saa kom der frem en Hare og spiste dern. Den tog han. Ørnen bad ham rykke tre Fjære nd af Stjerten dens og sætte Haren, Stenen og Skaarefliserne og sig selv istedet, saa skulde den fragte dem hjem.
Da Ørnen havde floiet et langt Stykke, satte den sig ned paa en Steen. „Seer dn Noget-L“ spurgte den. — „Ja, jeg seer en Kraakeflok, kommer flyvende efter os,“ sagde Manden. „Vi faaer vel reise et Stykke til vi dat“ sagde Omen og satte afsted. Om en Stund spurgte den: „Seer du Noget nn7“ .— „Ia, nn
