Side:Folkeeventyr (1852).djvu/426

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er godkjent


Kjætten din endnu, du?” „Ja, hun ligger hjemme under Ovnen,” sagde Halvor, „og nu har hun faaet syv Unger, som ere meget større og sindtere end hun selv.” — „Saa kommer vi aldrig til dig mere da,” raabte Troldet borte i Skoven; og siden den Tid har Troldene heller ikke spiist Julegrød hos Halvor paa Dovre.


59.
Bonde Veirsky.

Det var engang en Mand og en Kone, som havde een eneste Søn, og han hedte Hans. Kjærringen syntes, han burde ud at tjene, og sagde til Manden, at han skulde reise med ham. „Du skal skaffe mig ham saa god, at han bliver Mester over alle Mestere!” sagde hun, og saa lagde hun Mad og en Tobaksrul i en Sæk til dem.

Ja, de var hos mange Mestere, men alle sagde, de kunde gjøre Gutten saa god som de selv var, men bedre kunde de ikke gjøre ham. Da Manden kom hjem igjen til Kjærringen med den Besked, sagde hun: „Ja, jeg er lige glad, hvor du gjør af ham, men det siger jeg, at du skal skaffe mig ham til Mester over alle Mestere!” Saa lagde hun Mad og en Tobaksrul i Sækken igjen, og Manden og Sønnen de maatte afsted.