Side:Folkeeventyr (1852).djvu/350

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


igjennem Døren til det fjerde Værelse. Der var der ikke nogen Kjedel at see, men i Bænken sad der En, det var nok en Kongsdatter, men hvad Mands Datter hun var, saa havde Kongssønnen aldrig seet hendes Mage i sine Levedage før, saa deilig var hun. „Aa, i Jesu Navn hvad vil du her da?” sagde hun som sad i Bænken. „Jeg har stedet mig i Tjeneste her i Gaar,” sagde Kongssønnen. „Gud bedre dig for Sted du er kommen at tjene paa da,” sagde hun. „Aa, jeg synes jeg har faaet en snild Huusbond, jeg,” sagde Kongssønnen, „han har ikke givet mig tungt Arbeidet at gjøre i Dag: naar jeg faaer maaget Stalden, har jeg gjort fra mig.” „Ja, hvorledes vil du bære dig ad med det?” spurgte hun igjen, „dersom du maager som Folk pleie, saa kommer der ti Rokoer ind, for hver en du kaster ud. Men jeg skal lære dig, hvorledes du skal bære dig ad: du skal vende Rokoen op ned og maage med Skaftet, saa flyver det ud af sig selv Altsammen.” Ja det skulde han passe paa, meente Kongssønnen; og saa blev han siddende derinde hele Dagen, for det blev snart saa imellem dem, at de vilde have hverandre, han og Kongsdatteren, — og saa var vel den første Dagen, han tjente hos Risen, ikke lang for ham, det kan En nok vide. Men da det led mod Kvelden, sagde hun, at nu var det bedst, han fik maaget reen Stalden, før Risen kom hjem, og da han kom bort i Stalden, havde han Lyst at prøve om det var rigtigt som hun havde sagt, og saa begyndte han at maage saaledes som han havde seet Staldkarlene hos hans Fader gjorde, men det kan vel hænde, han maatte holde op med, for da han havde maaget en liden Stund, havde han næsten ikke