i Stalden, og spurgte Grimsborken, hvor hun havde gjort af sig. „Aa, du behøver bare at tage Geværet dit og gaae ned til Brønden og sigte paa den Anden, som ligger og svømmer der,” sagde Grimsborken, „saa kommer hun nok frem igjen.” Gutten nappede Geværet og lagde ned til Vandet, han; „jeg vil nok klemme paa denne Anden,” sagde han, og gav sig til at sigte paa den. „Nei, nei, kjære Vene, skyd ikke; det er mig!” sagde Prindsessen, saa havde han fundet hende den Gangen. Den anden Gang skabte Prindsessen sig til et Brød og lagde sig paa Bordet mellem fire andre; og saa lig var hun de andre Brødene, at Ingen kunde skille dem fra hverandre. Men Gutten gik igjen ned i Stalden til Grimsborken, og sagde at nu havde Prindsessen gjemt sig igjen, og han vidste slet ikke, hvor der var bleven af hende. „Aa, tag bare og bryn en dygtig Brødkniv og lad som du vilde skjære tvers igjennem det tredie Brødet fra venstre Haand af de fire Brødene, som ligge paa Kjøkkenbordet i Kongsgaarden, saa kommer hun nok frem igjen,” sagde Grimsborken. Ja, Gutten op i Kjøkkenet og til at bryne den største Brødkniven, han kunde finde, greb saa det tredie Brødet fra venstre Haand og satte Kniven paa det, som han vilde skjære det tvært igjennem. „Jeg vil nok have mig en Skalk af dette Brødet,” sagde han. „Nei, kjære Vene, skjær ikke, det er mig!” sagde Prindsessen igjen, og saa havde han fundet hende anden Gang ogsaa.
Saa skulde han til at gjemme sig; men ham sagde Grimsborken saa vel fore, at han ikke var god at finde igjen. Først skabte han sig til en Klæg og gjemte sig i det venstre Næseboret
