Side:Folkeeventyr (1852).djvu/304

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


til Grimsborken; og Prindsessen gik og ledte og snuste allesteds, baade høit og lavt, og saa vilde hun ogsaa op i Spiltauget til Grimsborken; men han til at bide og slaae om sig, saa at hun ikke turde komme der, og saa kunde hun ikke finde ham. „Ja, siden jeg ikke kan finde dig, saa faaer du komme frem igjen af dig selv,” sagde hun, og strax stod Gutten der paa Staldgulvet. Anden Gang sagde Grimsborken ham igjen, hvad han skulde gjøre sig til, og den Gang skabte han sig til en Jordklump og satte sig mellem Hoven og Skoen paa det venstre Forbenet til Borken; Kongsdatteren gik og ledte og ledte igjen, baade, ude og inde, og tilsidst kom hun da i Stalden og vilde op i Spiltauget til Grimsborken. Ja denne Gangen lod han hende komme op i til sig, og hun snuste baade høit og lavt; men under Hovene kunde hun ikke komme, han stod for fast paa Benene til det, Grimsborken; og saa kunde hun ikke finde Gutten. „Ja, saa faaer du komme frem igjen af dig selv da, siden jeg ikke kan finde dig,” sagde Prindsessen, og idet samme stod Gutten ved Siden af hende paa Staldgulvet. „Ja nu er du min,” sagde Gutten til Prindsessen; „for nu kan du see, det er saa laget,” sagde han til Kongen. „Ja, er det saa laget, saa faaer det saa blive,” sagde Kongen; der blev lavet til Bryllup baade vel og snart, og Gutten satte sig paa Grimsborken og Kongsdatteren paa Magen hans; saa kan du nok vide, de ikke var længe om Kirkeveien.