Side:Folkeeventyr (1852).djvu/294

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


men vil du slaae ihjel de andre Foleungerne, saa jeg kan faae suge alle Hopperne et Aar, skal du see jeg skal blive stor og vakker da,” sagde Folen. Ja, det gjorde Gutten; han slog ihjel alle tolv Folerne, og gik saa hjem igjen.

Da han saa kom igjen næste Aaret og skulde see til Folen og Hoperne, var den saa fed, saa fed at det glindsede i Huden paa den, og saa stor var den, at Gutten med Nød og Neppe kunde komme op paa den; og alle Hopperne havde faaet hver sin Foleunge igjen. „Ja, det er sandt at jeg fik Lige for det, jeg lod dig suge alle Hopperne mine,” sagde Gutten til Eenaaringen, „men nu er du stor nok, nu faaer du være med mig.” „Nei, jeg faaer gaae her eet Aar til,” sagde Folen, slaa nu ihjel de tolv Foleungerne, saa jeg kan suge alle Hopperne dette Aaret ogsaa, saa skal du see, jeg skal blive stor og vakker til Sommeren!” Ja, det gjorde Gutten igjen; og da han kom op i Heierne det andet Aar og skulde see til Folen sin og Hopperne sine, havde de hver sin Foleunge, men Borkfolen var saa stor at Gutten slet ikke naaede op, da han vilde tage i Nakken paa den forat kjende, hvor fed den var, og saa blank var den, at det lyste af den. „Stor og vakker var du i Fjor, Folen min, men i Aar er du endnu gjildere,” sagde Gutten: „slig Hest findes ikke i Kongens Gaard. Men nu faaer du være med mig.” „Nei,” sagde Borken igjen; „jeg faaer gaae her endnu eet Aar til. Slaa nu bare ihjel de tolv Folungerne igjen, saa jeg kan suge Hopperne dette Aaret ogsaa, saa skal du vel faae see mig til Sommeren!” Ja, Gutten gjorde det ogsaa; han slog ihjel alle Foleungerne, og saa gik han hjem igjen.