Side:Folkeeventyr (1852).djvu/249

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

eller Gasse? her er nok at tage af,” skreg Gidske, da hun var kommen ind i Gaasehuset. „Hys! hys! tag bare en, som er brav fed,” sagde Tyvene. „Ja, men vil I have Gaas eller Gasse? vil I have Gaas eller Gasse? her er nok at tage af!” skreg Gidske. „Hys! hys! tag bare en, som er brav fed, saa er det det samme enten det er Gaas eller Gasse, og hold saa Kjæften paa dig,” sagde de. Mens Gidske og Tyvene akkorderede om dette, begyndte en af Gjæssene at skrige, saa skreg der een til, og ret som det var, saa skreg de i Halsen paa hverandre allesammen. Manden ud og skulde see, hvad der var paa Færde, Tyvene afsted det bedste de kunde og Gidske efter, saa fort at Bonden troede, det var svarte Fanden; for langbenet var hun, og Skjørtene heftede hende ikke. „Bi nu lidt Karle,” skreg Gidske. „I kunde jo faaet hvad I vilde havt, enten det saa var Gaas eller Gasse.” Men de havde ikke Tid til at standse, syntes de, og der, hvor de havde været, begyndte de at læse og bede baade Store og Smaa, for de troede sikkert, at Fanden havde været der.

Da det led mod Kvelden den tredie Dagen vare de saa sultne baade Tyvene og Gidske, at de ikke vidste, hvor de skulde gjøre af sig; saa lagde de da over, at de skulde gaae paa Staburet til en rig Bonde, som boede i Skovbredden, og stjæle sig noget Mad. Ja, did gik de, men Tyvene turde ikke vove sig, saa skulde Gidske gaae ind paa Stolpeboden og sende ud, og de skulde staae udenfor og tage imod. Da Gidske kom derind, saa var der nu fuldt op af Alting, baade Kjød og Flesk og Pølse og Ærtebrød. Tyvene tyssede paa heude og bad hende bare kaste ud noget Mad og huske paa, hvorledes det havde gaaet