kan jeg ikke, for dengang jeg skinnede der, stod der en Sky for mig." "Vent lidt endnu," sagde Kjærringen til Halvor "retnu kommer vel Vesten- vinden; han veed det vist, for han guster og blæser i hver Krog". "Nei, nei, har du Hest ogsaa du?" sagde Kjærringen, da hun kom ind igjen, "aa, slip det stak- kels Kreatur, ud i Havnehagen, og lad det ikke staae her ved Døren og sulte!" "Men vil du ikke bytte bort den til mig?" sagde hun "vi har et Par gamle Støvler her, som du kan tage femten Fjerdinger i hvert Skridt med; dem skal du faae for Hesten, saa kommer du før til Soria Moria Slot." Det var Halvor strax villig til og Kjærringen var saa glad i Hesten, at hun var færdig at dandse, "for nu kan jeg da kommetil at ride til Kirken jeg ogsaa," sagde hun. Halvor havde ingen Ro paa sig og vilde afsted strax, men Kjærringen sagde, det havde ingen Hast. "Læg dig paa Krakken du og sov lidt, for nogen Seng har vi ikke til dig," sagde Kjærringen, "jeg skal nok passe paa, naar Vestenvinden kommer."
Retsom det var, saa kom Vestenvinden durende, saa det knagede i Væggen. Kjærringen ud. "Du Vesten- vind! du Vestenvind! kunde du sige mig Veien til Soria Moria Slot? her er En som skal did." "Ja den veed jeg vel," sagde Vestenvinden, "nu skal jeg netop did at tørke Klæder til Brylluppet, som skal staae; er han rask til Beens, kan han være med mig." Halvor ud. "Du faaer skynde dig, vil du holde Følge," sagde Vestenvinden, og afsted bar det langt bort baade over Heier og Aaser og Fjeld, og Halvor havde nok med at følge. "Ja, nu har ikke jeg Tid at være med dig læn- ger," sagde Vestenvinden,
