du tage dig en Slurk af den Flasken, som hænger ved Siden, for det gjør Troldet, naar han skal ud og bruge Sværdet». Halvor tog sig en Slurk og strax kunde han svinge Sværdet som ingen Ting. Nu meente han skulde Troldet komme tidsnok. Ret som det var, saa kom Troldet susende; Halvor bag Døren. «Hutetu, her lugter saa kristen Mands Blod!» sagde Troldet, og satte Hovedet ind igjennem Døren. «Ja det skal du blive vaer!» sagde Halvor og hug alle Hovederne af det. Prindsessen blev nu saa glad over at hun var frelst at hun baade dansede og sang, men saa kom hun til at tænke paa Søstrene sine og saa sagde hun: «Gid nu Søstrene mine ogsaa vare frelste!» «Hvor er de?» spurgte Halvor. Ja saa fortalte hun ham det: den ene var indtaget af et Trold paa et Slot, som var sex Miil borte og den an- den var indtaget paa et Slot, som var ni Miil borten for det igjen.
«Men nu», sagde hun «nu faaer du først hjælpe mig at faae ud dette Skroget her.»
Ja Halvor var saa stærk; han subbede Alting bort og gjorde det ryddigt og reent i en Hast. Saa levede han godt og vel, og den næste Morgen lagde han afsted i Graalysningen; han havde ingen Ro paa sig, men han gik og han løb hele Dagen. Da han fik see Slot- tet, blev han lidt bange igjen; det var meget gjildere end det andet, men her var der heller ikke et Menneske at see. Saa gik Halvor ind i Kjøkkenet, og han stand- sede ikke der heller, men gik lige ind. «Nei tør der komme kristne Folk hid da?» raabte Prindsessen. «Jeg veed ikke, hvor længe det er siden jeg kom hid, men i al den Tid har jeg ikke seet et
