Side:Folkeeventyr (1852).djvu/202

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


Da var Prindsessen frelst og hun baade takkede og velsignede Lillekort for det han havde reddet hende. "Sov nu en lille Stund paa mit Skjød!" sagde hun, og medens han laa der, trak hun en Messingklædning paa ham. "Men hvorledes skal vi nu faae aabenbaret at det er dig, som har frelst mig?" sagde Kongsdatteren. "Det skal jeg nok sige dig," svarede Lillekort. "Naar nu Ridder Rød har ledt dig hjem igjen og udgiver sig for den, som har frelst dig, saa veed du, han skal have dig og halve Riget. Men naar de saa om Bryllupsdagen spørger dig, hvem du vil have til at skjænke i Skaalerne for dig, skal du sige: "Jeg vil have den vesle Gutten, som er i Kjøkkenet og bærer Ved og Vand for Kokkejenten;" med det samme jeg da skjænker i, spilder jeg en Draabe paa hans Talerken men ingen paa din, og saa bliver han vred og slaaer mig, og det holde vi ved tre Gange. Men tredie Gang skal du sige: "Skam saae dig, som slaaer min Hjertenskjær; han har frelst mig, og ham vil jeg have!" Derpaa løb Lillekort tilbage til Kongsgaarden, lige som de forrige Gange; men først var han igjen ude paa Troldskibet, og tog en heel Deel Guld, Sølv og andre Kost- barheder, og af det gav han igjen Kokken et heelt Fange Guld- og Sølvgjorder.

Aldrig saa snart saa nu Ridder Rød at al Fare var over, før han krøb ned af Træet, og truede Kongsdatteren til hun maatte love, hun skulde sige at han havde reddet hende. Derpaa ledte han hende tilbage til Kongsgaarden, og var der ikke gjort ære nok af ham før, saa blev der da nu: Kongen tænkte ikke paa Andet, end hvorledes han sknlde hædre ham, som havde frelst Datter hans fra de tre Troldene; det var nu ligefrem,