Side:Folkeeventyr (1852).djvu/196

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


skal du faae et øie?" "Jeg giver dig den Kunst at brygge hundrede Læster Malt i een Brygning." Ja, for den Kunst fik da Kjærringen øiet sit igjen og de toge hver sin Vei.

Men da Lillekort havde gaaet et lille Stykke, syntes han, det kunde være værd at prøve Skibet; han tog det da op af Lommen og satte først den ene Fod i det og siden den anden, og aldrig før havde han steget op i det med det ene Been, saa blev Skibet meget større, og da han saa steg op i med det andet, blev det saa stort som Skibene, der gaae i Søen. Lillekort sagde: "Gaa nu ferskt Vand og salt Vand, Bjerg og dybe Dale og stands ikke før du kommer ved Kongens Gaard;" og strax foer Skibet afsted saa fort som Fuglen i Luften, til det kom lidt neden for Kongsgaarden; der standsede det. I Vinduerne paa Kongsgaarden havde de staaet og seet Lillekort komme seilende; og Alle sammen bleve saa forundrede at de løb ned for at see hvad det var for En, som kom paa et Skib farende i Luften. Men medens de løb ned fra Kongsgaarden, havde Lillekort steget ud af Skibet sit og stukket det i Lommen igjen; for strax han steg ud af det, blev det igjen saa lidet, som da han fik det af den gamle Kone. De fra Kongsgaarden saae da ikke Andet end en liden fillet Gut som stod nede ved Stranden. Kongen spurgte, hvor han var fra, men det vidste Gutten ikke, sagde han; heller ikke vidste han, hvorledes han var kommen der, men han bad saa inderlig vakkert om at faae Tjeneste paa Kongsgaarden: var der ikke Andet at gjøre for ham, kunde han bære Ved og Vand for Kokkejenten, sagde han; og det skulde han da faae Lov til. Da Lillekort kom op