Side:Folkeeventyr (1852).djvu/138

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


for det han havde været i, kunde han gjerne gaae ind i paany. Ja, det gik lige eens som forrige Gang; bare at Gutten nu holdt sig otte Dage fra at gaae derind. I det Kammer saa han heller ikke Andet end en Hylde over Døren, med en Kampesteen og en Vandkrukke paa. Det var rigtig Noget at være saa ræd for og, tænkte Gutten. Da Manden kom hjem, spurgte han, om han havde været i noget af Kamrene; nei, var det ligt det, der havde Gutten ikke været. "Ja det skal jeg snart see," sagde Manden, og da han saa, han havde været der alligevel, sagde han: "Ja, nu sparer jeg dig ikke længer! nu skal du miste Livet!" men Gutten græd og bad for sig igjen, og saa slap han atter med Prygl, men det fik han da ogsaa nok af. Men da han blev frisk igjen, levede han lige saa godt som før, og han og Manden vare lige gode Venner. En Tid derefter skulde Manden igjen reise og være borte i tre Uger, og saa forbød han Gutten paany at gaae ind i det tredie Kammer; hvis han gik der ind, kunde han ligesaa godt belave sig paa at miste Livet med det samme. Om fjorten Dage kunde Gutten ikke bare sig; men han saa slet ikke Noget derinde, uden en Lem paa Gulvet. Da han løftede paa den og saa ned igjennem, stod der en stor Kobberkjedel og puttrede og kogte dernede; men han saa ingen Ild under. Det var artigt at kjende om det er varmt, tænkte Gutten og stak Fingeren nedi; da han tog den op igjen, var den forgyldt over det Hele. Gutten skrabede og vaskede den, men Forgyldingen vilde ikke gaae af; saa bandt han en Fille om, og da Manden kom hjem og spurgte, hvad der feilede Fin-