Grupper, idet „De tre Prindsesser fra Hvidtenland“ og „Soria Moria Slot“ udgjøre en, som jeg vil kalde den nordlige, og „Østenfor Sol og vestenfor Maane“ danner den anden, den sydlige. Som det siden vil vise sig, hviler den førstnævnte Gruppe paa Erindringer af Sigurd Fafnesbanes Mythe, og har derfor en sparsommere Udbredelse udenfor de germaniske Folkeslags Lande. De tvende Eventyr i Gruppen slutte saa nøie til hinanden, at man kan betragte „Soria Moria Slot“ som en slettere Variant til „De tre Prindsesser fra Hvidtenland;“ dog have Eventyrene Forskjelligheder i Indgangen, i den Fare for hvilken Prindsesserne ere udsatte, i Midlet hvorved de reddes og endelig i Fortællingcn om, hvorledes Gutten finder frem til det i det ubestemmelige Fjerne liggende Slot. Den sydlige Gruppe hviler paa Amorsmythen, saaledes som denne er fremstillet hos Apuleius, Asinus aureus Lib. V. Her fortælles nemlig, hvorledes Psyehe i Amors straalende Palads, tjent af usynlige Terner, henlever glade og lykkelige Dage, der dog skygges af Længsel efter den elskede Gemal, som alene i Nattens Dunkelhed iler til hendes Leie; hvorledes hun, uden at agte paa sin Gemals Advarsel, ængstet og vildledet af sine avindsyge Søstre, endelig en Nat reiser sig fra den Slumrendes Side, løfter Dækket fra en skjult Lampe og griber efter den skarpe Kniv, for at støde den i det formodede Uhyres Bryst, da hun med Forbauselse seer, at det er Kjærlighedens Gud, der har hvilet hos hende. Betagen af Elskov bøier
